
Pointe med to versioner – han skaber og genskaber dig
Det fjerde bud eksisterer i to versioner – eller med to begrundelser, som vi vil zoome ind på:
Første gang: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig… For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den” (2 Mos 20,9.11).
Den anden gang: “Giv agt på sabbatsdagen… Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen” (5 Mos 5,12.15)
Det er samme pointe, som vi så på for nogle dage siden: Gud som skaber – Gud som genskaber. Gud har skabt dig – Gud vil genskabe dig. Han vil føre dig ud af det slaveri, som du er i – og give dig det liv i frihed, som han havde skabt dig til oprindeligt.
At denne pointe knytter sig til sabbatsbuddet, gør den blot endnu stærkere. Sabbatsbuddet handler om den gave, som Gud gav til menneskene som kronen på skaberværket: Hvilen. Dagen hvor Gud selv hvilede, og hvor de havde mere tid til samvær, fordi arbejdet var lagt til side. Dagen som de jo faktisk begyndte med – først hvile i Gud – så arbejde.
Og om sabbatten siges også: “sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer” (2 Mos 31,13).
Gud inviterer os til at hvile i det, han gør for os. Det er ham, som skaber og genskaber. Vi inviteres til hvile i, at han gør det. Overgivelse til at være i hans kærlige hænder.
Hvilken skøn pointe at fylde mit sind med! Jeg elsker det, Gud! Jeg elsker, at du i sådanne ‘detaljer’ giver os noget stort!
