At være sammen med ham

Fyldt af Jesus

Peter havde ledt en lam mand til helbredelse i Jesus Kristi navn. Det var ikke populært blandt folkets ledere og ældste. De forsøgte faktisk at true dem til at tie stille.

Men Peter var ikke underlagt dem, han vidste, hvem han virkelig var underlagt: “Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham” (ApG 4,19).

Da Peter skulle svare på ledernes anklager, talte han: “Fyldt af Helligånden” (vers 8). Det gjorde indtryk:

“Men da de så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus” (vers 13).

Sammen med Jesus, fyldt af Helligånden – det gør forskellen! Det vil også forandre dit liv. Så bliver det tydeligt for dig, hvor dit ansvar ligger, og hvordan du skal prioritere. Din frygt for mennesker vil blegne – for de er ikke din herre.

Så uanset hvad du står i lige nu – så begynd med denne ene ting: Brug tid sammen med Jesus!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *