Tid – en gave af nærvær

Jeg har ikke haft tid med kongen eller dronningen i audiens. Heldigvis har min leder ikke så mange, der refererer til hende, så hende har jeg jævnligt tid med. Og tænk, universets Skaber giver mig hver uge en hel dag af særlig tid til samvær med ham.

Det er kærlighed. Det udtrykker et ønske om nærhed. Det er omsorg.

Og sådan har det været lige siden skabelsen: “På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,1-2).

Fastholdt i de ti bud: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. … For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den” (2 Mos 20,9-10.11).

En dag til at stoppe op sammen: Gud og menneske. Tid sammen. Mere tid end der er plads til på travle hverdage. Tid til at være – ja, og huske på alt det, som Gud gør i vores liv. Tid til at modtage nærværets velsignelser.

Hvilken gave!