
Tro er at gøre, hvad han siger
Situationen var: Der var ikke mere vin. Og da det var et bryllup, så var det mega pinligt.
Men Maria, Jesus’ mor har en indre overbevisning om, at Jesus kan hjælpe.
Og så lægger jeg mærke til, at hun forsøger ikke at overbevise tjenere om, at Jesus kan hjælpe. Hun beder dem heller ikke om at tro på Jesus. Hun siger blot: “Gør, hvad som helst han siger til jer” (Joh 3,5).
Og da Jesus beslutter sig for at hjælpe, så kommer han heller ikke med forklaringer. Og han beder dem heller ikke om at tro på ham. Han siger blot to ting: “Fyld karrene med vand.” Og “Øs nu op og bær det hen til skafferen.” (Vers 7 og 8).
Kan vi bruge det til noget i vores liv med Jesus?
Handler det bare om at gøre, hvad han siger? Selvom vi ikke forstår det? Selvom det overgår vores tro? Måske skal vi ikke konsultere vores eget hjerte men koncentrere os om ham?
Jeg vil overlade det til dig at overveje, om Gud vil noget parallelt med beretningens enkle tilgang i dit liv.
Kære Jesus, ja, det beder vi dig om: At du først og fremmest hjælper os til at lære din stemme at kende – og så at følge dig – uanset alt andet…
