-
Fællesskab og glæde
Der er lyd på fællesskaber. Snak og latter. En verden uden fællesskaber ville være frygtelig stille. Corona lader os mærke stilheden. Stilheden har også sine velsignelser. Men vi savner fællesskaberne. Vi savner at give en krammer. Vi savner at fylde huset med familie og venner. Vi savner at gå ud til fællesskaberne – arbejde, kirke, motion, foredrag, koncert, fest… Jerusalem havde været mega stille i mange år. Den havde ligget øde hen, mens israelitterne var i fangeskab i Babylon. Nu skulle Jerusalems mur indvies – og det var en fest! Ikke bare for dem i byen – “man opsøgte levitterne overalt, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem for…
-
Sabbat med savn
Sabbat. Stilhed. Er der nogen, du savner at være sammen med i dag? Corona. En syg verden. Undtagelsestilstand. Isolation. Vi er alene. Vi savner dem, som vi plejer at fejre sabbatten med. En sabbat. Med stilhed. “Sabbatten over holdt de sig i ro” (Luk 23,56). De savnede alle. Jesus var der ikke. Det var påskesabbat. Disciplene savnede Jesus inderligt. De sidste mange sabbatter havde de altid været sammen med Jesus. De havde lyttet til hans vidunderlige ord. De havde hørt hans latter og set hans smil. De havde mærket hans frihed og glæde. Maria savnede Jesus. Hendes kære søn. Som altid havde hjulpet hende og vist omsorg. Nu lå han…
-
Ensom
Åh, der er så mange grunde til at føle sig ensom… corona er en af dem… Pludselig er vi alle lukket inde i vores bokse uden mulighed for fællesskab. Vi savner. Måske hører vi ikke fra særlig mange. Måske føler vi, at dem, der virkede tæt på, også er langt væk… Ensomheden gnaver… Betyder vi i grunden noget for hinanden… betyder jeg noget for nogen? På denne skærtorsdag tænker jeg på Jesus… og på hans ensomhed. De sidste 3 ½ år havde han været tæt med disciplene. De havde været fælles om alting. De var blevet knyttet til hinanden. Ja, ikke alle lige meget… Peter, Jakob og Johannes havde været…
-
Fælles om udfordringerne
De var ét folk. De stod i de samme udfordringer – genopbygningen af et nedbrudt land. Alligevel var der forskel. Nogle havde meget – og nogle havde lidt. Men ikke nok med det – nogle af dem, som havde meget, udnyttede dem, som havde lidt. Det var forkert. Nehemias blev meget vred, da han hørte det. “Da jeg havde overvejet det, gik jeg i rette med de fornemme og fyrsterne og sagde til dem: ‘I driver åger med jeres brødre!’ ” (Neh 5,7). Og det havde ikke kun noget med mennesker at gøre: “I bærer jeg ikke rigtigt ad! Burde I ikke vandre i frygt for vor Gud” (vers 9).…
-
Side om side
Når man så læser Nehemias’ Bog kapitel 3, så begynder det med en hel masse navne. Det er alle dem, som arbejdede på genopbygningen af muren omkring Jerusalem. “Ved siden af byggede mænd fra Jeriko og ved siden af dem Zakkur, Imris søn. Fiskeporten byggede Sena’as efterkommere… osv.” (Neh 3,2). Nu, hvor jeg næsten sad med dronning Margrethes ord om vores fælles ansvar i forhold til corona i mit hoved endnu – så foldede betydningen af Bibelens beretning sig ud helt ind i min nutid. Alle individer var vigtige den gang – hvert eneste navn vidner om det. De måtte arbejde side om side for at byggeriet skulle lykkes. Den…
Du vil muligvis også synes om
Velsignet for at være til velsignelse
Del dig selv
Et andet perspektiv på problemer
-
Velsignelse – altid
Så er det sagt – corona er træls – og et corona-nedlukket samfund kunne vi godt have underværet! Og jeg mærker uroen for alt det alvorlige, som det gør ved mange i vores samfund – og for samfundet som sådan. Men – når det så er sagt – så er hver eneste dag en velsignelse! Selv nu. Det er på en måde så nemt for mig at sige… når min corona-krise bare handler om, at jeg får lov at træde lidt ud af rotteræset, sige farvel til en masse sociale aktiviteter, misse en række planlagte begivenheder – men i øvrigt være hjemme, hvor der er fyldt med hygge og alle…
-
Ja, taknemmelig
Mandag morgen. Jeg skal ikke på arbejde. Jeg skal heller ikke til gymnastik i aften. Jeg skal være hjemme. Arbejde hjemmefra. Jeg ville hellere have været på arbejde. Og jeg elsker min gymnastik. Jeg kan tænke på ugens andre aflyste aktiviteter… Og jeg tænker på alle dem derude i landet, som er langt mere pressede end jeg – pressede af, at de måske bliver syge, pressede af, at økonomien skriger, når verden går i stå… Jeg ville ønske, at Danmark ikke var under corona-pres. Alligevel er det taknemmelighed, som fylder mig. Taknemmelighed over, at jeg har det lunt og godt, jeg har drikkevand lige ud af hanen, køleskab, fryser og…
-
Regnbuen igen
Det var torsdag morgen. Onsdag aften havde vi fået nyhederne om Danmarks nedlukning på grund af corona. Så jeg skulle til at arbejde hjemmefra. Denne torsdag morgen ville jeg tage på arbejde for at lukke ned. Hente nogle få ting. Fjerne den friske frugt fra kontoret. Mine morgenaktiviteter begyndte, som de plejede. Jeg havde min andagtsstund. Skrev lidt til hjemmesiden. Guds løfter optog mig. Jeg ville gerne dele tanken om, at Gud har styr på alt! Vi har brug for det – ind i verden, hvor ting er vilde. Ind i verden med corona. Det blev historien om regnbuen. Stykket for i fredags. Jeg cyklede til stationen. Tog morgenens eneste…
-
Stilhed
Weekend. Stilhed. Vi stopper op fra hverdagen. Endnu mere denne weekend. Undtagelsestilstand. Hele Danmark er gået i stå. Hverdagene er ikke mere. Vi mærker ordet corona. Gader, butikker, cafeer og arbejdspladser er tomme og øde… En gang var jorden tom og øde… “og Guds ånd svævede over vandene” (1 Mos 1,2). Der var stilhed. Ingen fugle sang. Ingen hunde gøede. Ingen mennesker snakkede. For ingen af dem var. Endnu. Men Gud skabte – også alle de forunderlige lyde. Og latteren. Latteren som lever så godt i fællesskaber. Fællesskaber som vi nogle gange kan glemme… i hverdagenes travlhed… Eller vi pludselig kan savne. Corona. Og så skabte Gud en særlig stilhed.…
