Lykkeligt at stifte fred

Fred – åh, det betyder så meget! Når der er er fred imellem os – så kan vi gøre alt muligt andet dejligt sammen. Når der er fred i et land – så er vi trygge og kan gøre det, der betyder noget. Hvor er der brug for det – i en verden med så meget ufred.

Før Jesus kom, blev hans navn Freds Fyrste nævnt:

“For et barn er født os, en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham: Underfuld Rådgiver, Vældig Gud,
Evigheds Fader, Freds Fyrste.”
(Es 9,5)

Og vi får lov at være med: “Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn” (Matt 5,9).

Paulus siger det helt praktisk på denne måde: “Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer” (Rom 12,18). I afsnittet, hvor det står, er der en række ting, som understøtter fred. I verset lige før: “Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker” (vers 17). Og i versene efter:

“Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren.  Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.«  Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” (vers 19-21).

Kære Gud, vi beder dig om, at du er vores Freds Fyrste, og at du giver os visdom i hjerte og i liv til, hvordan vi skal agere som fredsstiftere i en verden fuld af ufred. Tak. Amen.

(4-12/9 handler stykkerne om Saligprisningerne i Matthæusevangeliet 5,1-12)