At være sammen med ham

Udsendt som Jesus blev udsendt

Jeg er næsten færdig med Johannesevangeliet. Igennem evangeliet har jeg markeret med gult, når guddommen er tydelig, fx når Jesus henviser til sin Far. Der er meget med gult – og det har været skønt at stoppe op ved, og jeg har selv fået et tydeligere billede af Guds tilstedeværelse.

Lad mig give dig et par eksempler.

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud (Joh 1,1).

“Jesus sagde til dem: ‘Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk(Joh 4,34).

“Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig (Joh 7,29).

Og nu, da Jesus møder disciplene igen efter sin opstandelse, så siger han til dem:

“Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer” (Joh 20,21).

Så samme måde! Vi er også udsendt med Ordet, som Gud er i. Vi er også udsendt på hans vilje – ikke blot en svingende menneskevilje. Vi er også udsendt for at fuldføre hans værk. Vi bliver også udsendt, fordi vi kender ham.

Sikke et fantastisk mandat!

Sådan sender han dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *