Er du dygtig – og alligevel tom indeni?

Var han?

Dygtig var han i al fald. Pligtopfyldende. Grundig. En, der altid gjorde det rigtige på det rigtige tidspunkt.

Han siger om sig selv:

“Jeg har tjente dig i mange år” – “Jeg har aldrig overtrådt et eneste af dine bud” (Luk 15,29).

Men han var sur.

Vred over faderens kærlighed til hans kropumulige lillebror. Vred over festen for umuliussen, der kom hjem efter at have forlist alting. Så nu ville han ikke med til festen.

Han havde ret til at være sur.

Det var uretfærdigt. Han havde aldrig fået, hvad han fortjente! Ikke så meget som en fest – ikke en gang et kid.

Tilfreds var han slet ikke. Så hans dygtige og pligtopfyldende liv var slet ikke nok til at fylde ham med tilfredshed. Var han mon tom inden?

Jeg ved i al fald en ting, han var tom for: Kærlighed.

Han ville ikke modtage sin fars kærlighed – han ville fortjene den.
Han var vred over, at hans far elskede ham, som han i al fald ikke elskede.

Og hvis du er tom for kærlighed – så er du vel tom? Så er der vel ikke noget som helst, der gør tilfreds?

Her er Faderens kærlighed til den utilfredse tomme søn: “Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit” (vers 31).

Sådan elsker han dig! Du, hans højtelskede barn! Altid i hans nærhed! Alt, hvad han har, har du adgang til – det er dit!

Når du tager imod ham og hans – så vil du ikke forblive eller være tom indeni. Du vil være fyldt af ham – af kærlighed.