At være sammen med ham

Det her – det var Gud!

Disciplene var i gang med at lære Jesus at kende. Hvem var han virkelig? Og du og jeg er på den samme rejse: Hvem er han i vores liv? Hvordan hører vi hans stemme? Hvordan ved vi, at det var ham?

Jeg har lagt mærke til i Johannesevangeliet (som jeg læser for tiden), at Jesus nogle gange bekræfter overfor disciplene, at det her – det er Gud! Det er Gud, de møder igennem Jesus. Jesus er Guds Søn.

Jesus er nemlig ved at fortælle dem, at ingen længe skal han gå bort – dog med bekræftelsen, at de skal med. Men Thomas spørger: “Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” (Joh 14,5).

Og Jesus svarer: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham” (vers 6-7).

Den sidste del bekræfter den første: I kender ham faktisk, I har faktisk set ham. Det I oplever med mig – er faktisk Gud I oplever – for jeg er Gud.

Og det, kan jeg spejle ind i mit liv: Helligåndens stille stemme – fx når jeg læser Bibelen, og den rører mit virkelige liv – så mærker jeg den indre erkendelse: Det her, det var Gud, som gav mig det. Eller ting som sker i mit liv – som bare ville være ‘for tilfældige’ – det her, var simpelt hen Gud, som var til stede. Situationer hvor Helligånden viser mig, at tingene ‘passer sammen’ – det jeg finder i hans ord – det spejler ind i virkeligheden.

Og i dag vil jeg bare sige til dig: Tag imod Guds bekræftelser i dit liv af sin tilstedeværelse – gem dem som dyrebare juveler – og del dem med andre! På den måde følges vi på rejsen, hvor vi lærer ham bedre at kende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *