Har du givet kærlige rosiner til nogen?

Jeg åbnede en yderlomme i min rygsæk – og smilede: Der lå en lille pakke rosiner.

En ven havde givet mig dem – og nu huskede jeg vores tid sammen – og at han havde givet mig dem.

Jeg smilede igen: Vi havde været sammen til et oplæg om at være til velsignelse for nogen – og nu blev denne lille pakke rosiner til velsignelse for mig. Jeg blev glad. Fyldt med gode minder. Fyldt med taknemmelighed over gode venskaber. Fyldt med glæde over alle de velsignelser, der tilflyder mig hele tiden.

Og – der skal jo egentlig så lidt til! Bare en lille pakke rosiner.

Har du givet kærlige rosiner til nogen for nylig?

“Du skal være en velsignelse” (1 Mos 12,2).