Den faste Gud ønsker af dig

Der ligger en selvfornægtelse i at faste. At afstå fra noget.

Og Gud går helt ind til kernen af, hvad det er, vi skal afstå fra: Vi skal ikke leve for os selv – men for andre.

Han siger:

“Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.”
(Es 58,6-7)

Det kan godt være, at det koster noget af dig. At du må lægge noget af dit eget til side. Men – gør det!

“Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger:
Her er jeg!”
(vers 8-9)

Gud vil velsigne dig så meget – når du er optaget af at gøre noget for andre.

“Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
Herren vil altid lede dig.,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.”
(vers 9-11)

Sikke skønne løfter!

Bed blot Gud om at vise dig, hvordan han vil bruge dig.
Det er det rigeste liv, der findes.