Når du er hårdt presset af stormen

De var på havet. Det var storm. Hård storm. De blev så pressede.

Ja, pressede til det punkt, at de måtte give slip på alt andet.

“Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begynde de næste dag at kaste last over bord. Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud” (ApG 27,18-19).

Måske hvisker Gud til dit hjerte, ligesom han gjorde til mit: Jeg tillader storme i dit liv, fordi du skal slippe alt andet – for blot at have din styrke i mig!

Og Gud giver ikke slip på dig! Hans kærlige hænder er dig nær hele tiden.

I situationen på havet blev alle mennesker reddet.

Paulus opmuntrede dem omkring sig med en hilsen fra Gud: “Men nu opfordrer jeg jer til at være ved godt mod; for intet liv skal gå tabt, kun skibet. For i nat stod der foran mig en engel fra den Gud, som jeg tilhører og tjener, og englen sagde: ‘Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren, og nu har Gud skænket dig alle dem, der rejser sammen med dig’ “ (vers 22-24).

Gud vil din frelse. Vær ved godt mod. Du kommer igennem stormen.

Klyng dig til Gud. Tætheden med Gud vil vokse – og du vil få det dyrebareste i dit liv. Og en dag vil selv stormen ikke betyde noget mere. Gud vil bruge det umulige i dit liv til at velsigne dig og gøre dig til velsignelse.