Så hærget af synden – men der er frelse
Esajas beskriver, hvor alvorligt mennesker er ramt af synden:
“Ve det syndige folk,
et folk der er læsset med skyld,
en slægt af forbrydere,
børn der volder fordærv;
de har svigtet Herren,
lader hånt om Israels Hellige
og vendt ham ryggen.
Hvor vil I have flere slag,
siden I fortsætter frafaldet?
Hovedet er ét stort sår,
hjertet er blevet sygt.
Fra isse til fod er der ikke et helt sted,
kun flænger, skrammer og åbne sår;
de er ikke presset ud og forbundet
eller lindret med olie.”
(Es 1,4-6)
Tag ikke fejl: Synd er grim! Synd gør ondt i et menneske. Synd er jo afstand til ham, som er kærlighed. Det er nærmest som en beskrivelse af spedalskhed, hvor alt blev til sår og flænger.
Men Gud inviterer synderen – dig og mig – til at gøre op:
“Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren.
Er jeres ynder som skarlagen,
kan de blive hvide som sne;
er de røde som purpur,
kan de blive som uld.”
(vers 18)
Ingen synd er for stor for Gud at håndtere.
Kom! Jesus er stor nok for dig! Alt i dag! Alt omkring dig! Nu! Altid!


