At blive brugt af ham

Har du erkendt din afmagt?

Maria havde. Lige fra start. Da englen stod overfor hende og sagde, at hun skulle blive gravid med Messias – så vidste hun, at det var umuligt. Hun kunne ikke. Og da englen fortalte hende, hvordan Gud ville gøre, sagde hun: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38).

Derfor kunne Gud bruge Maria. Hun erkendte, at hun ikke kunne. Og overgav sig til det, som Gud kunne.

Mange år senere ville Jesus kalde Peter til en særlig opgave. Han skulle være menneskefisker. Men det handlede faktisk ikke om, hvad Peter kunne – men om hvad Gud kunne med Peter: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (Mark 1,17).

Og Jesus lod Peter mærke sin afmagt – og hvad Gud kunne – lige inden han gav ham kaldet. Peter var allerede fisker – det var noget, han kunne. Men ikke den nat. Det var bare ikke lykkedes! Ingenting.

Og nu sagde Jesus – tømmeren (ikke fisker!) fra Nazaret, den nye forkynder – at Peter skulle kaste nettene ud om dagen! Wau. Det var en udfordring. Men Peter troede og gik med. Og Peters afmagt mødte Guds mirakel! Så mange fisk, som han aldrig havde set før!

Din afmagt er ikke farlig. Måske har Gud taget dig til dette sted for at bruge dig endnu mere…

Det helt sikkert, at Guds kald også rækker ud til dig: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre…” Kaldet til dig om at dele ham…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *