Jeg venter på hans ord til mig

Jeg har mange gange gjort det, som salmisten beskriver her:

“Jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren”
(Sl 130,5-6)

Det ser fx sådan her ud…

Jeg knæler foran sofaen. Jeg beder. Jeg kan godt lide udtrykket, at jeg udøser mit hjerte for Gud (Sl 62,9), for det er en stund, hvor jeg møder ham med mit inderste. Alt, hvad der ligger mig på sinde.

Når jeg har bedt lidt, så begynder jeg at bladre i Bibelen, samtidig med at jeg stadig beder Gud om at tale ind i mit.

Jeg venter på hans ord…

Nogle gange er det ikke længe… Ja, oftest møder jeg egentlig dette stort set med det samme:

“Israel, vent på Herren,
for hos Herren er der troskab,
hos ham er der altid udfrielse”
(vers 7).

Gud kommer til mig. Jeg mærker hans troskab og kærlighed. Og jeg oplever, at han ser mig. Han hører min bøn, han har alt det i sine hænder, som jeg har givet ham. Han udfrier mig fra at skulle bære det selv. Og hvis jeg var ked af det, udfrier han mig ofte fra det også. Måske giver han mig også noget konkret ind i det, som jeg står med.

Med mine erfaringer vil jeg gerne dele min hovedpointe til dig lige nu: Vent på hans ord!

Hvilket betyder: Søg ham igennem hans ord. Der vil han møde dig!