At være sammen med ham

Græd ikke – Jesus er her

Åh, der er virkelig plads til dine tårer! Og i denne her verden er der uendelig mange grunde til det.

Dine tårer betyder noget for Jesus. Han ser hver eneste. Han er tæt på dig, når du græder. “Mine tårer er samlet i din lædersæk” (Sl 55,9), siger salmisten.

En dag vil du opleve Jesus tørre dine sidste tårer: “Han vil tørre hver tåre af deres øjne” (Åb 21,4). Måske vil I sammen kigge på tårerne i lædersækken… og hver eneste smerte vil blive knust i mødet med hans kærlighed og heling. Når tårerne er tørret af ham – så er der ingen tårer mere…

Hvorfor er det sådan?

Fordi:

“Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.”

(vers 4)

Fordi du er sammen med Jesus. Og hvor han er – er der ingen grund til at græde. For hvor han er, er alt godt. Hvor han er, er der kun kærlighed.

Wau. Det bliver fantastisk. Det er fantastisk!

Er? Ja, for – selvom tårerne ikke stopper på denne jord – så stoppes de igen og igen i mødet med Jesus. Ofte sagde Jesus: Græd ikke til mennesker.

Og det siger han til dig i dag, imens han tørrer dine tårer: Græd ikke. Jeg er lige her. Jeg elsker dig. Dit er i mine hænder. Alt er godt. … Og jeg kan tilføje: også når det ikke er det… Fordi hans mirakel i dig – gør, at din virkelighed sammen med ham bliver en anden…

Græd ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *