At være elsket

Græd ikke! For Jesus har sejret

“Og jeg græd meget…” (Åb 5,4)

Åh, Johannes græd meget, da han var i synet, “fordi der ikke fandtes nogen, der var værdig til at åbne bogen og se i den” (vers 4).

Men så sagde en til ham: “Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl” (vers 5).

Løven var også Lammet – Jesus, døde for at frelse dig. Derfor kunne han åbne bogen til frelse – til livet: “Livets bog, det slagtede lams bog” (Åb 13,8). Jesus elsker dig. Du skal være sammen med ham i evigheden – fordi han døde for dig.

Det betyder alt – også nu!

Når livet får dig til at græde meget… så er stemmen der: Græd ikke, for Jesus har sejret!

Alle løfter blev opfyldt med ham! Han har vist, hvor uendelig højt han elsker dig! Med ham er intet umuligt! Med ham er den dybeste fred din!

Når du virkelig ser ham – så stopper tårerne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *