Gud sender sine engle til dig
En veninde sendte dette vers til mig:
“Han vil give sine engle besked om at vogte dig på alle dine veje” (Sl 91,11).
Det blev så tydeligt for mig… Gud, som lægger mærke til mig og ser: Line har brug for hjælp, jeg må lige sende nogle engle af sted til hende… Og så kalder han på nogle engle: Se, Line. Hun har virkelig brug for hjælp lige nu. Tag til hende med det samme og pas godt på hende. I skal blive der lige så længe, som hun har brug for jer. Og med det samme er englene omkring mig… Flere end den eller dem, der altid er der, måske…
Lige her er de. Jeg ser dem ikke. Men de er her for at styrke og hjælpe mig. Passe på mig.
Det var godt at få det vers lige den dag. Jeg følte behov for hjælp og for at blive passet på. Min venindens hilsen blev også en hilsen fra Gud – at jeg var set – og at englene var lige ved siden af mig.
Da jeg skrev tak til hende, svarede hun: Det kom bare til mig, at jeg skulle skrive det til dig. Hun lyttede og blev brugt af Gud den dag.
Lyt du. Lad dig bruge. Del det, som Gud giver dig i tanke, at du lige kunne dele med en anden…
Og husk – selvom du ikke ser dem – så er englene også omkring dig. Gud har selv sendt dem! Du er så dyrebar for ham – han elsker dig så højt – han overlader dig aldrig til at være i ting selv.


