Du får et mirakuløst slægtsskab

Arving til alle universets skatte og evigt liv! Er det ikke noget?!

Det er fantastisk, at vi bliver Guds børn! Det er nemlig slet ikke selvfølgeligt…

Abraham og Sara kunne ikke få børn. Lige så lidt kan vi blive Guds børn. Men – tak og pris til Gud – så kommer der et ‘Men’: “Men I, brødre, er børn i kraft at et løfte, ligesom Isak” (Gal 4,28).

Så enkelt gik til det til – så mirakuløst skete det: Gud sagde det. Og så skete det.

Gud lovede, at de ville få en søn. Og – så fik de ham.

Det havde de godt nok lidt svært ved at tro på… så de lavede alt muligt tosset på vejen – som på ingen måde førte til fred, tværtimod kom der kun uro, kaos, smerte og strid ud af det.

Men – deres tro voksede alligevel undervejs. Der står om Abraham og Sara:

“Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft – han var næsten hundrede år gammel – og at Saras moderliv var dødt; og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre” (Rom 4,18-21).

Ja, og “Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (vers 16-17).

Alle troendes far. Smukt. Din og min far. Os, der kan blive levende – selvom vi ikke er det. Os, der kan komme til at tro – selvom vi ikke tror. Os, som miraklet kan ske i ved Guds nåde: Guds børn! Vi kan komme til at ligne ham!

Du er elsket af ham! Hans elskede søn eller datter!