At være elsket

Gud er for dig!

Jeg er i gang med at læse Romerbrevet; denne gang med brug af en bibelkommentar. Derfor blev jeg opmærksom på, at midten af Romerbrevet er i kapitel 8,31-39. Disse fantastiske vers! Jeg elsker dem! Læs dem! De kan favne dig i enhver livssituation. Ja, selvfølgelig er de centeret i Romerbrevet, tænkte jeg, det er jo det, som er kernen i det hele.

At Gud er for dig! Hvad betyder det så, hvad alle andre mener?

At Gud elskede dig så højt, at han gav sin egen søn for dig! Er der så noget, han ikke er klar til at gøre? Så højt elsker han dig!

Jesus går i forbøn for dig! Hvilken bedre forbeder kan du ønsker dig? Nej vel.

Intet – absolut intet overhovedet – kan skille dig fra Guds kærlighed! Gud vil simpelt hen ikke tillade, at noget som helst kommer imellem ham og dig.

Så – uanset hvad du går igennem i dette liv… Uanset hvor hårdt Djævelen lykkes med at ramme dig… Så vil du sejre i alt! Ved ham, som elsker dig så højt.

Denne her vished var Paulus’ – og den kan Gud plante, gøde og nære i dit og mit liv:

“For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre” (vers 38-39).

Du er totalt elsket af ham! Han er for dig! Det siger alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *