At være sammen med ham

Styrke til dit urolige hjerte

Jeg mærkede spændingen i maven. Gik til Gud med det: Du må vise mig, hvad det er, Gud. Og sammen identificerede vi min frygt, og jeg gav den til ham.

Næste morgen sendte en veninde disse ord til mig: Vær stærk – frygt ikke! med en henvisning til Es 35,3-4:

“Styrk de synkende hænder,
gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter:
Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn,
Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.”

Jeg følte mig virkelig favnet af Gud! Hun vidste jo ingenting. Men hun beder for mig. Og Gud bekræftede mig igennem et ord, som han lod hende sende til mig. Gud har taget – Gud vil tage min frygt.

Når du ‘mærker’ dit liv – så gå til Gud med det. Når du mærker, at din mave spændes, eller når du har svært ved at falde til ro, eller usikkerhed griber dig, eller du ikke ved, hvad du skal gøre – anerkend sammen med Gud, at du har det sådan – og lad mig ham røre dig lige der. Ræs ikke bare forbi det, overdøv det ikke bare med noget andet. Inviter Gud ind i dit virkelig liv, i alle dine kroge.

Han vil.

Hos ham er der fred. Heling. Glæde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *