Gud er der ALTID for dig
Der er en enorm styrke i ALTID! At noget altid er tilgængeligt for dig. Ja, at Gud altid er der for dig.
Han viser dig det i helligdommen.
Der står om lysestagen: “Giv israelitterne besked om at skaffe dig ren olie af knuste oliven til lysestagen, så man altid kan sætte en lampe på. Aron skal sørge for, at den altid, fra aften til morgen, kan brænde for Herrens ansigt” (3 Mos 24,2-3).
Og Jesus sagde: “Jeg er verdens lys” (Joh 8,12).
Jesus er ALTID lys for dig. Det slukkes aldrig. Hver eneste dag i alt, hvad du måtte møde i dit liv – Jesus vil lyse i mørket, så det ikke længere vil være mørkt.
Der står om brødet: “Sabbatsdag efter sabbatsdag skal de til stadighed lægges frem for Herrens ansigt” (3 Mos 24,6).
Og Jesus sagde: “Jeg er livets brød” (Joh 6,35).
Og det brød er ALTID tilgængeligt for dig. ALTID vil han mætte dig! Lige nu giver han dig, hvad du har brug for, for at blive mæt.
ALTID!


