Gud – går altid med

Gud ønsker at være sammen med mennesker. Elske os. Glæde os. Dele med os.

Det begyndte i Edens Have, hvor Gud selv kom ved aftenstid. Men da mennesket syndede, kunne de ikke længere se Gud ansigt til ansigt. Der kom en afstand. En afstand, som Gud overvandt på forskellige måder. Allerstærkest selvfølgelig da Jesus kom til jorden.

Men før det – da israelitterne kom ud af Egypten – bad Gud dem om at lave en helligdom, for at være dem nær: “De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem” (2 Mos 25,8). Og det var en helligdom, som på en rig billedlig måde viste dem vejen til Gud trone, og hvordan Jesus ville åbne den vej.

Desværre fulgte de ikke altid den vej – ligesom vi ikke altid følger den. Så på et tidspunkt faldt deres land ‘fra hinanden’, Gud lod fjenden, babylonerne, få overtaget, og de fleste af israelitterne kom i landflygtighed. Men også der, var Gud med dem: “Da jeg førte dem ud blandt folkene og spredte dem i landene, blev jeg en kort tid helligdom for dem i de lande, de var kommet til” (Ez 11,16).

Åh, det rørte mit hjerte: Gud går aldrig væk! Gud går altid med! Når vores liv er svære, og vi havner i ting, vi hverken havde ønsket eller drømt om kunne ske – så er Gud os nær – lige der! Han vil altid åbne en vej, så vi kan komme frem for hans trone!

I dag – lige nu – så åbner han den vej for dig!