Først sammen med Far – så en god søvn

Det havde været en pakket dag. En dag fuld af opgaver, travlhed, glæder, gode møder med mennesker. Den havde det hele.

Jeg var taknemmelig.

Aktiviteterne fortsatte lige til sengetid. Mere kunne være nået, men jeg var tilfreds med det, jeg havde fået gjort. Som jeg nu lå der i min seng, kunne jeg mærke, at hele mit system var fuld af uro. Egentlig ikke ift. noget specielt. Bare som om at jeg havde brug for at falde til ro.

Jeg må tage den med Gud, tænkte jeg. Nogle gange tror jeg, at jeg kan tage ‘genvejen til søvn’ – jeg har så meget brug for søvnen, at jeg må sove med det samme – og så bliver den der stund med Gud lidt for kort… og jeg roder i min seng i stedet for at sove… Måske kender du det…

Jeg tog Bibelen fra natbordet. To vers var streget under på den dobbeltside:

“Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Luk 18,17). Ja, jeg skal komme til Gud som min far, var det, som Ånden sagde i mit hjerte.

Og på den modsatte side: “Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud” (vers 27). Ja, og ingenting er umuligt for min Far!

Sådan gik jeg alt i mit sind igennem: dagens hændelser, ting der lå foran mig de kommende dage, spurgte ham, som kender mit hjerte bedre end mig, om der var noget, jeg havde brug for at overgive – alt sammen med min kære, elskede Far, som hans elskede datter – min Far, som kan alt!

Og jeg sov – sundt og trygt som en baby… Tak, kære Far!