At modtage

Talent for selvmedlidenhed

Har du det talent?

Elias havde.

Selveste Gud er sammen med ham. Guds ord lyder til ham. Gud spørger: “Hvad vil du her, Elias?” (1 Kong 19,9). Elias er optaget af sig selv:

“Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud,
for israelitterne har svigtet din pagt.
Dine altre har de revet ned,
og dine profeter har de dræbt med sværd;
jeg er den eneste, der er tilbage,
og mig stræber de efter livet.”

(vers 10)

Jeg brænder dog – midt i al håbløsheden – jeg er den eneste – og de vil slå mig ihjel.

To gange siger Elias det. Måske han har repeteret det for sig selv på hele turen til Horeb bjerg. Den tur tog 40 dage og 40 nætter.

Han troede mere på det, end han troede på Gud… Ja, han så nærmest slet ikke Gud… Gud, som han havde været sammen med på Karmels bjerg, da der kom ild ned fra himmelen. Gud og ham alene… Men det var et kraftfuldt par!

Nu var han ligesom helt alene… Han så ikke Gud igennem sine egne problemer…

Men Gud så ham!

Og Gud ser dig!

Han løfter dig – ligesom han løftede Elias – ud af din selvmedlidenhed ved at give dig sit kald! For Gud har en opgave til dig! Han kalder dig til sin tjeneste. Og han vil være ved din side – hele tiden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *