Fest for Herren – i tillid!

Israels folk var slaver i Egypten. Nu var tiden kommet for befrielse. Det havde Gud sagt til Moses. Men – i første omgang blev alting: Værre! Ni plager havde de set komme over egypterne. Det havde ikke hjulpet. Farao havde igen og igen forhærdet sit hjerte og nægtet at lade israelitterne rejse.

Nu blev påsken indstiftet. Og påske kommer af det hebraiske ord ‘pesach’, som betyder at ‘gå forbi’. Det var alvorligt. Kun hvis den enkelte familie tog imod frelsen ved at smøre blodet på husets indgang: dørstolperne og overlæggeren – ville de blive reddet fra døden.

Friheden var lige foran dem. Ikke endnu. De havde endnu ikke set den. På alle måder skulle de være klar. I tillid. Til det, Gud ville gøre for dem.

Og – så skulle det være fest! Fest – før det var sket. Fest i tillid. Med feststemning i sind og hjem skulle de i tillid til Guds løfte fejre ham, som ville befri dem!

“Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren” (2 Mos 12,14). Ja, og endnu før denne store mindedag, den 14. dag i måneden, skulle festen begynde: “På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og på den syvende dag skal I holde hellig festforsamling” (vers 16). Og den 15. dag i måneden blev de ført ud af Egypten.

Sådan inviterer Gud dig til at have tillid til ham! Med fest i sind kan du allerede glæde dig over, at han vil opfylde sine løfter i dit liv. Før det sker. Uden at du ved hvordan. Men i tillid til det, han gør i dit liv. Han fører dig ud. Han frelser dig.