Tag imod fjendskabet i dit liv
Uden Eva vidste det, havde hun valgt en grusom tyran som sin herre i stedet for den Gud, der elskede hende og ville give hende frihed til at blomstre.
Men Gud elskede hende, og Gud havde en plan, og han sagde til slangen:
“Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.”
(1 Mos 3,15)
Fjendskab. Eva og slangen. Adam og slangen. Og hele verdens Eva’er og Adam’er kan tage imod det fjendskab i deres liv: Vi behøver ikke at være underlagt Djævelen. Fjendskabet kan være virkeligt i vores liv.
Det er det, der ligger i omvendelse – fra at være i loyalitet mod den ene, Djævelen, til at være i loyalitet mod den anden, Gud.
Og Gud, det vil vi gerne lige nu. Jeg beder dig om tilgivelse for det, der ikke er af dig i mit liv – og jeg ønsker ikke, at Djævelen skal have den bastion mere i mit liv. Gør fjendskabet aktivt i mig, Gud, så jeg må hade det, som har Djævelen som kilde. Giv mig et rent hjerte efter dit hjerte. Tak, at du elsker mig så højt, at du døde for mig, så jeg får liv.
“Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!”
(Sl 51,12)
“Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden” (Rom 5,8-9).
Tak fordi du gør det i mig, min Herre Jesus!


