At modtage,  At være sammen med ham

Du får visheden indeni: du er Guds barn!

Tag ikke fejl, vær ikke i tvivl – når du har taget imod Gud, så er du hans barn! Arving til evigheden! Alt hans er dit! Wau…

Ja. Og også selvom menneskene syndede, så skulle far-barn forholdet genoprettes. Paulus skriver: “I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus” (Ef 1,5).

Det er Guds vilje – en meget stærkere vilje end din svingende vilje. Du er forudbestemt til barnekår – det skete, før du kunne gøre nogen former for indsigelse – og også nu: du kan ikke sige imod, faktisk – du kan bare vælge, om du vil tage imod.

Og Gud åbnede den nye vej til at blive arving ved det, som Jesus gjorde:

“Men da tidens fylde kom,
sendte Gud sin søn,
født af en kvinde,
født under loven,
for at han skulle løskøbe dem,
der var under loven,
for at vi skulle få barnekår.”

(Gal 4,4)

Sådan – du er løskøbt! Jesus har gjort det!

“Og fordi I er børn,
har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter,
og den råber: Abba, fader!”

(vers 5)

Ja, Gud giver dig tilhørsforholdet, så du kan mærke det indeni. Han giver dig visheden i, at du virkelig er hans barn!

“I ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er panten på vor arv” (Ef 1,13-14).

Ja, Helligåndens fylde i dit liv nu er et løfte om en evighed sammen med ham! Og som barn ved du, at arven om det evige liv er sikker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *