At modtage

Glæde for din sundhed

Vi ved det godt – vi mærker det:

“Glad hjerte giver godt helbred,
modløshed udtørrer knoglerne.”

(Ord 17,22)

Men hvad så med det, der kan gøre os modløse i denne verden? Jeg hørte en læge sige, at man skulle finde det gode i det onde. Og det tænker jeg også, at jeg kan finde i Bibelen, når der fx står: “Sig tak under alle forhold” (1 Thess 5,18) – så handler det måske både om at se det, vi kan sige tak for – men også om at stole på, at Gud er med os i det, der svært.

Men – Gud giver os mere glæde end det! Han giver dig glæde, som er stabil, uafhængig af dine omstændigheder!

“Glæde i Herren er jeres styrke!” (Neh 8,10)

“Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11).

Så Gud passer på dig – på dit sind og din krop – og en af måderne han gør det på, er ved at fylde dig med glæde! … Åh, bare det, gør mig glad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *