At være sammen med ham

Et øjeblik til forvandling – daglig bøn

Du siger til mig kære Gud:

“Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2).

Jesus, sådan vil jeg gerne møde mit liv i dag. Lad mit sind forvandles og fornyes, så jeg i dag kan se med dit perspektiv. Ja, lad mig se din vilje i stedet for menneskers vilje.

Lad mine valg være i samklang med din vilje. Ikke min egen. Ikke fordi jeg skal behage en anden. Men alene din.

Sådan at mit liv må være til din ære. Forvandlet fra det jeg var til det, du gerne vil forme i mig.

Tak, min kære Jesus!

Jeg tænker, at jeg har brug for at bede den bøn hver dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *