At blive brugt af ham

Er du klar til at dele Guds ord?

Det er, når du og jeg deler Guds ord, at andre kan komme til at tro på Gud.

“Hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på?
Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om?
Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?
Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt?

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.”
(Rom 10,14.16)

Man lærer Jesus at kende, når man hører hans ord i sit hjerte. Ja, altså den der overbevisende fornemmelse: Det der, det sagde han til mig!

Og når andre deler, hvad Gud har sagt til dem! Altså, det der, det sagde Gud til mig! Så gør det indtryk. For så er det jo Helligånden, der rører og overbeviser.

Bed Gud om at lede dig i at dele dine historier med Gud med andre. At Ånden må bruge dig og dit vidnesbyrd. At Ånden må lægge dig bibelord på sinde og hvem, du kan dele det med.

Jeg gribes af fryd og svæver i det forunderlige, hver gang Gud gør netop det! Det er så dejligt at mærke, at Guds ord rører både mig selv og dem, jeg deler med. Det er så skønt at erfare, at Gud kobler lige præcis os, så vi kan vokse i livet med ham sammen.

Hvis du måske ikke føler dig klar… så sig alligevel til Gud, at du gerne vil – så skaber han situationerne og gør dig klar i dem! Til fryd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *