Gud har en plan for dig – selvom…
Kan du ikke godt finde på en masse bisætninger til tanken om Guds plan med dig? Ting, der slet ikke passer ind i, at Gud virkelig ville kunne bruge dig?
Se nu bare Moses. Det var særligt, at han blev reddet af Faraos datter – helt klart et mirakel! Og tænk, at Faraos datter betalte Moses’ mor for at passe ham. Endnu et mirakel.
En uddannelse i Egypten – ja, det, kan man også se for sig, vil kunne noget.
Men så går det helt galt! Moses bliver en morder! Godt nok var det en egypter, han myrdede… “Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet” (2 Mos 2,11-12).
Men det betød i al fald, at han måtte flygte. Til et liv som fårehyrde. Og der kaldte Gud ham så. Det var ikke, hvad Moses havde ventet. Og han var fuld af indvendinger – men Gud holdt fast!
Sådan er Gud – han holder fast i, at han kan bruge dig! – uanset dine indvendinger. Giv dine indvendinger til ham.


