En ære for en mand at afstå fra strid

Sådan lyder ordsproget:

“Det er en ære for en mand at afstå fra strid,
det er alle de dumme, der ypper kiv.”
(Ord 20,3)

Gad vide hvad det betyder?

Gud lærer mig, at jeg skal sætte grænser; så det handler ikke om det.

I Bibelen finder jeg mange historier om, at Gud tager ansvar – som jeg ikke behøver at tage. Ja, næsten til det ‘provokerende’ – men også befriende. Fx Abraham, der hvilede i, at Gud havde givet ham et løfte om land, og så lod Lot vælge først – og han tog den ‘gode del’. Eller når Gud i krigsførelse sagde, at israelitterne skulle gøre ‘ingenting’, og så ville Gud selv gøre det (Fx 2 Mos 14,13; 2 Krøn 20,17).

Altså – der er tydeligvis kampe og stridigheder, som jeg kan (og skal?) slippe – og så lade Gud tage sig af det.

Som Paulus skriver: “Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.  Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren” (Rom 12,18-19).

Ja, teksten fortsætter tilmed: “Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.«  Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” (vers 20-21).

Resten – altså hvad det betyder i vores hverdage og liv – det må vi bede Gud om at vise os, når tingene sker. Og vi må bede ham om at give os det sindelag, hvor vi kan slippe vores egen kamp (og hævn) og give den til Gud.