Et møde med Djævelens raseri

Lucifer blev til Djævelen. Og han var rigtig sur. På Kristus.

Fordi Kristus var mere. Djævelen var mindre. Men ville være mere.

Det er ham, “den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden” (Åb 12,9).

Forført til synd. Nu vil Jesus frelse os. Der er krig. For Djævelen vil ikke have frelsen. Heller ikke for os.

Så “Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte” (vers 4). Djævelen ville af med Jesus!

Men ikke nok med det: “Dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesus vidnesbyrd” (vers 17). Det er os. Det er væmmeligt.

Men en anden historie fortæller mig, at der kan være en fantastisk udgang. Den onde Haman ville være mere. Og nu var han sur på Mordokaj. Men han ville ikke kun Mordokajs død – men alle jødernes død. Og Ester var jøde. Det vidste Haman ikke.

Det var kritisk. Men Mordokaj sagde til Ester: “Hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?” (Est 4,14).

For Ester var dronning. Og det var Gud, der havde ledt det! Så han kunne bruge Ester – overfor kong Ahasverus – i forhold til onde Haman – og jøderne blev frelst.

Vær ikke bange for Djævelens raseri. I situationer som denne… Gud er verdens bedste iscenesætter, til timing, til at skabe udveje – som egentlig ikke eksisterer… men fører til din og andres frelse!