Ja, Gud søger, at få menneskers opmærksomhed igennem sine velsignelser – plus en bevidsthed om, at han er der. Noget a la det står der her: “Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer.  I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje,  og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde” (ApG 14,15-17). Så, mennesker, der ikke kender Gud, får regn og frugtbarhed fra…

Et lidt krads spørgsmål når jeg nu i udgangspunktet tænker, at Gud er god! Men sagen er, at djævelen hele tiden forsøger at få os til at tænke, at Gud er ond… Og nu er der så en situation, hvor Gud har fortalt Elias, at det ikke vil regne, før Gud igen vil befale det at regne. Det gør han – “lang tid efter, i det tredje år, kom Herrens ord til Elias: ‘Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden’ “ (1 Kong 18,1). Tørke i flere år! Det kunne mærkes. Det havde konsekvenser. Ja, det var ubehageligt, nogle døde formodentlig……

Endnu en stærk historie, som vi kan fryde os over, undre os over… Historien om ægteparret begynder med et helt klart perspektiv: “Manden hed Nabal og hans kone Abigajil. Hun var både klog og smuk; men han var hård og ond” (1 Sam 25,3). Bibelen skjuler ikke noget her. Historien folder sig ud. Nabal er egoistisk, han vil ikke invitere David og hans mænd med til fåreklipningsfest – selvom de har hjulpet Nabals mænd med at passe på fårene. Men Abigajil er en handlekraftig og vis kvinde, som får konfliktnedtrappet så blodsudgydelse undgås. Abigajil er i øvrigt også ærlig omkring Nabal – alt andet ville øjensynlig også have været en…

I krig efter krig fortælles den samme historie: Det er Gud, som gør forskellen! En dag er det Jonatan, Davids ven der siger disse forunderlige ord om Gud – som han tydeligvis kender: “Der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få” (1 Sam 14,6). Og Gud gav dem sejr. Og da den unge, ikke så store og i øvrigt ubeskyttede David kom mod filisterkæmpen Goliat, sagde han: “Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores…

Hvad hjælper en gud, der ikke er Gud? “Hvad gavner et gudebillede? Det er jo en håndværker, der har skåret det ud. Hvad gavner det støbte billede, der lærer løgn, selv om håndværkeren, der har formet det, stoler så meget på det, at han giver sig til at fremstille stumme afguder?Ve den, der siger til træklodsen: Vågn op!og til den stumme sten: Stå op!Kan den give belæring?Den er beklædt med guld og sølv,og der er ingen ånd i den.Men Herren er i sit hellige tempel.Vær stille for ham, hele jorden!”(Hab 2,18-20) I går så vi på sådan en historie i virkeligheden, hvor filistrenes gud, Dagon, faldt ned foran Guds ark.…

Pyha, udgangspunktet for denne historie var faktisk, at Israel havde svigtet. Det vil sige, præsten Eli havde ikke opdraget sine sønner ret godt, og de tjente som præster – men på en måde, som vanærede Gud. “Elis sønner var ugudelige, så de ikke kendte Herren” (1 Sam 2,12). Nu var Israel så i krig mod filistrene, men da de havde tabt et slag, spurgte Israels ældste: “Hvorfor slog Herren os i kampen mod filistrene i dag? Lad os hente Herrens pagts ark i Shilo, så han kan være hos os og frelse os fra vore fjender” (1 Sam 4,3) – men det havde de bare glemt at spørge Gud om.…

Som vi så i går: Israels konger var desværre mere onde end gode – og kongeriget faldt fra hinanden. Det får mig til at tænke på billedstøtten, som Gud viste Nebukadnesar. En billedstøtte med et hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af kobber, ben af jern og fødder dels af jern og dels af ler – og det betød, at rige ville komme efter rige. Men til sidst så Nebukadnesar, at “en sten blev revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem” – og derefter knustes alt det andet også, “men stenen, der ramte billedstøtten, blev…

Dommerbogen ender skrækkeligt. Grumme historier. Og den ender sådan her: “På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt” (Dom 17,6; 21,25). Ja, hvis Gud er vores konge, så gør det virkelig forskel! Men kort efter ønskede Israel en jordisk konge. Ligesom alle de andre. Det var dommeren Samuel ikke meget for. “Men folket ville ikke høre på Samuel. ‘Nej,’ sagde de, ‘vi vil havde en konge over os, så vi kan få det ligesom alle de andre folk’ “ (1 sam 8,19-20). Gud sagde: “Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster;…

Ok, vi har nu i mange dage kigget på, hvordan Gud gav israelitterne Kana’ans land, og hvordan de skulle fjerne enhver ugudelig indflydelse fra landet. Lykkedes det så at skabe det lykkelige land, hvor alle tjente Gud, og hvor der var fred og harmoni. Nej! Folket ville ikke Gud. Det var et valg de tog. Josva sagde ved afslutningen af sit liv: “Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren.  Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres…