Ja, jeg siger det bare rent ud: Pointen med at følge Kristus er ikke bare det lykkelige liv – for sig selv. Paulus siger det også rent ud med en opfordring til “at leve jeres liv sådan som man skal når man er udvalgt af Gud. I skal være beskedne, venlige og tålmodige. I skal elske hinanden og bære over med hinanden og sørge for at leve fredeligt sammen i det fællesskab I har på grund af Helligånden.” (Ef 4,1-3). Og de mennesker kan jeg godt li’ at være sammen med! Det emmer af kærlighed… positiv opmærksomhed… omfavnelse… Kærlighed. Det er et stærkt og skønt omdrejningspunkt. Det begynder med Jesus’…

Ja, Gud giver os styrke – til at være stærke indefra. Sådan i Paulus’ bøn: “Jeg beder om: at han i sin guddommelige rigdom må give jer en indre styrke gennem Helligånden, at Kristus gennem troen må være i jeres hjerter, og at I slår rod og bliver fast forankret i kærligheden” (Ef 3,16-17). Det er en indre styrke, som man ikke sådan vælter omkuld – den kommer fra hans guddommelige rigdom, og den er givet os af Helligånden! Vi er ikke ene om at møde en eneste udfordring – for Kristus er i vores hjerter. Og desuden står vi fuldstændigt stabilt med rødder i kærligheden, forankret i kærligheden –…

“En gave I har fået af Gud” (Ef 2,8). Og det er en ægte gave – så det er jo logisk nok, at: “Det er ikke jeres egen fortjeneste” (vers 8) “Det er ikke resultatet af noget I selv har gjort” (vers 9) Det er bare fuldt og helt en gave, som omfatter: “Det er udelukkende hans overbærenhed der har frelst jer” (vers 5) “Han lod os stå op fra de døde sammen med Kristus” (vers 6) “og satte os ved siden af ham i himlen” (vers 6) “overvældende kærlighed og godhed han giver gennem Kristus” (vers 7) Her er dit liv! Ja, gaven altså – og det er LIV!…

Den historie fortælles igen og igen igennem Bibelen. Her siger Paulus det lige ud: “Gud er fuld af omsorg” (Ef 2,4). Og så fortsætter han med, hvad den omsorg betyder: “Han elskede os, og selv om vi var døde på grund af alle vores synder, gjorde han os levende sammen med Kristus.” Du er elsket. Han elsker dig. Han er fuld af omsorg for dig. Han ved godt, at du er slidt… At synden slider… Han ved, hvad du bærer på af træthed og smerte, skyld og skamfuldhed, sår der ligesom ikke vil hele…, skuffelser der bliver ved at gnave… Og når det bare bliver for meget, så hænger der…

Ja, Paulus skriver det lige sådan til menigheden i Efesos: “Nu opfordrer jeg jer… til at leve jeres liv sådan som man skal når man er udvalgt af Gud” (Ef 4,1). Jeg elsker det: Udvalgt af Gud! Det er du – det er jeg. Nå, men hvordan er det så, at man skal leve? Han fortsætter: “I skal være beskedne, venlige og tålmodige. I skal elske hinanden og bære over med hinanden” (vers 2). Og ja, det lyder også rigtig skønt. Dejlige mennesker at være sammen med. Men nogen gange vanskeligt at være sådan… Heldigvis fortsætter han “og sørge for at leve fredeligt sammen i det fællesskab I har på…

Det var en af de gange, hvor jeg så et billede – i min søgning efter et andet billede – som jeg bare måtte bruge – for det fik mig til at stoppe op. Ja, med et smil på læben… En lille eftertanke… Stedet med stilhed… Stedet hvor alle mulige connections og kanaler ikke myldrer ind i sindet… Er det stedet, hvor jeg har en bedre forbindelse til ham? Og hvis der sker noget sådan et sted – hvad er det så? Hvad er en bedre forbindelse til ham? Tænk, Gud kaldte på Samuel – og han forstod ikke, at det var Guds stemme: “Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren,…