-
Gud tager sig af min stolthed
Der var en gang 72 disciple, som kom tilbage til Jesus efter at have været udsendt. De strålede af glæde. De var fulde af fantastiske oplevelser. De havde i den grad oplevet Guds magt, de havde været formidlere af himmelens kraft, mirakler skete ved deres tilstedeværelse. Wau: “Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn” (Luk 10,17). Hvor var det stort! Nej, det har jeg ikke prøvet. Men jeg kender alligevel fornemmelsen – jublen over at blive brugt af Gud! Og så er jeg nogle gange i feltet, hvor jeg ikke helt ved, om min glæde bare er over ham… eller om den er over mig… Jeg siger det til…
-
Jeg har brug for dig, Gud
Ja, sådan var det. Gud var ikke væk… Min tørst var bare så uendelig stor… Jeg havde læst ordet… men det mættede mig ikke… Jeg knælede ned… i tårer bad jeg det, som jeg mærkede i mit hjerte: Jesus, jeg har brug for, at du betjener mig! Og pris Gud! Det var jo derfor Jesus kom! Og i det øjeblik tog han mig derhen, hvor jeg virkelig bemærkede mit behov for ham. Min længsel var ikke at få noget, for at give det videre… Min længsel var HAM! Jeg kom ikke for at blive rustet til min tjeneste – jeg kom for at blive betjent! Jesus alene! HAM! Jeg vidste,…
Du vil muligvis også synes om
Med Ånden på vejen
Sammen med ham snubler du ikke
Jesus spørger dig – vil du?
-
En halv banan sagde mig noget om Gud
Det var morgen. Min boghvede-havregrød var klar. Jeg havde netop snittet et æble, og nu ville jeg også have en banan ovenpå grøden. I skålen lå der nogle hele og så en halv banan fra i går. Jeg tog den halve først, skar den brune ende af og brugte resten. Bagefter lavede jeg ny halv banan – så jeg fik en hel. Som jeg stod der, blev jeg begejstret over, hvordan Gud har skabt det. Tænk, den fine lyse banan – når den bliver skåret, så dannes der blot en brun ende – og så er resten stadig lyst og fint. Sådan er det også med os, tænkte jeg… Ja,…
Du vil muligvis også synes om
Nyd det!
Giv livet dit nærvær – nu!
At fejre skaberen – en livsgnist for hele livet
-
Hvad har du oplevet med Gud?
Ja, fortæl mig det! Lad mig få lov at se dine øjne stråle, når du fortæller, hvordan han rørte dit liv! Hvordan han hjalp dig… Hvordan du oplevede, at han var nær… Hvilken forandring han har gjort i dit liv… Jeg tænker på Peter… Peter, der havde fisket en hel nat uden at fange noget som helst… På Jesu ord kaster han nettene ud én gang til – det virker både idiotisk og håbløst… men han gør det – og fanger så mange fisk, som han aldrig før har fanget i sit liv… Og der får han kaldet til et andet job… (Luk 5,1-11). Forestil dig, hvordan det har været,…
-
Jeg tog en livline til mig i forhold til døden
Hun fortalte om, hvordan Guds ord var friskt for hende. Hun delte nogle livliner, som havde konkret betydning i hendes liv. Ja, livet var ikke bare let. Hun havde mistet. Først sin mor. Senere sin far. Det gjorde ondt. Og jeg kunne mærke hendes smerte indeni mig. Ja, ikke bare hendes… men også den lod, som er min. En dag at miste min mor… alderdommens overgang til den hvile, som også er en fred – det næste er jo opstandelsen til evigheden med Jesus! Men… det gør jo ondt… at være tilbage… uden… Hun havde fundet en livline – og jeg tog den til mig: “Min far og mor har…
Du vil muligvis også synes om
Aldrig hørt før…
Jeg er nødt til at sige det…
Trappen, der begynder oppefra
-
Løfter du kan stole på
“Da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt” (Hebr 4,1). Ja, løftet fra Gud står ved magt! For Gud er sådan – og alle hans løfter står ved magt! For “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8). Hvad han siger i dag, mener han også i morgen. Han siger ikke andet end det, han er! Han er “lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1,17). Der er intet mørke i Gud. Du møder ikke en side af ham, hvor han pludselig bliver vred på dig, træt af dig eller irriteret over…
Du vil muligvis også synes om
Onde tider – Gud vidste det på forhånd
Blind fra fødslen
Favnet af omsorg
-
Når din egen hvile ikke er nok…
Træthed. Ulidelig træthed. Søvn som ikke overvinder trætheden. Man vågner, men det føles som om man trænger til at sove. Træthed i kroppen. Som om man har knoklet i timevis. Nogle gange er fornemmelsen der, uden at man har knoklet. Træthed i sindet. Hjernen er hele tiden på arbejde for at få overblik, for at lykkes, for at løse. Nogle gange også det uløselige. Du forsøger at hvile… men formår ikke… Søger hvilen – men magter ikke at give dig hen til den… Du er fortabt i din egen stress… for du kan ikke hvile! Lyder det ikke forjættende: Du kan få hans hvile! Guds hvile! Selv det at hvile,…
Du vil muligvis også synes om
Næh, jeg vil ikke lyve
Bønnesvar på vej
En troende kvinde, som nok bar sin smerte
-
Gud fører dig til sig
Deres situation var fuldstændig håbløs. Livet var hårdt. De var under konstant pres. Andres viljer kontrollerede dem. Frihed kendte de ikke. Det var som om, at alle synapser for at kende Gud var slidt ned. Og her møder vi en Gud, som siger: “Jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig” (2 Mos 19,4). De havde været slaver i Egypten. Nu var de frie. De havde set Gud igennem det ene mirakel efter det andet. Nu stod de ved bjerget i Sinajs ørken. Gud ville give dem endnu mere. Mere af sig selv. Selve grundlaget for liv, en samfundsorden designet af ham selv. Historien om et folk.…
Du vil muligvis også synes om
Sanselig lykke
Giv dit bedste – nu
Det ku’ ha’ endt så galt – og så gik det godt
-
Hvad er det toldere og skøger kan?
Tro. Det handler om tro. Og nu har jeg i den ene sekvens efter den anden set troen… På tempelpladsen væltede Jesus vekselerernes og de handlendes borde. Det gav plads for en masse troende, der kom hen til Jesus. Og det var ikke ypperstepræsterne og de skriftkloge – som i stedet blev vrede over de troendes tro… Men om de troende står der altså: “Og de blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem” og børnene på tempelpladsen råbte “Hosianna, Davids søn!” (Matt 21,14.15). De blinde og de lamme, børnene troede… Dagen efter siger Jesus til ypperstepræsterne og folkets ældste: “Sandelig siger jeg jer: Toldere…
-
Sammen med ham – mere og mere fri!
Jeg var i gang med at rydde op. Fandt mine egne gamle skriblerier. Jeg havde totalt glemt, at jeg havde skrevet dem. Det var bønner og kampe og livsrefleksion. Men mere end historien jeg skimmede – så læste jeg den store historie. Den gribende historie – hvor mine små skriblerier ikke var så interessante… for dem var jeg færdig med… Den store historie er om HAM! En gang var jeg… sammen med HAM er jeg en anden! Det skete ikke på et øjeblik. Det sker ikke over natten. Det sker hele tiden, fordi jeg går med HAM dag efter dag… Jeg smed skriblerierne ud. For jeg var færdig med det.…
Du vil muligvis også synes om
Nogen kunne ikke li’ ham, Jesus
Jeg falder – Jesus beder
Elsket fra start
