• At være sammen med ham

    Du har evigt liv – nu

    Ja, det lyder vildt, at man kan begynde på det evige liv allerede nu – i en verden fuld af død… og det ikke blot i verden derude, men – som vi har set på de sidste dage – døden æder sig også ind i vores egne kroppe… Jesus siger det: “Den, der tror på Sønnen, har evigt liv” (Joh 3,36). Og Johannes, som var den, der skrev det, skriver det igen med flere ord i sit brev: “Den, der har Sønnen, har livet”, “Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv” (1 Joh 5,12.13). Jeg…

  • At være sammen med ham

    Dødens skygge og evighedens lys

    Jeg mangler virkelig ord til at skrive det så stærkt, som jeg gerne vil… Men jeg prøver. Altså, når jeg begyndte at skrive om døden (se stykkerne fra de sidste dage), så var det på grund af tre ting: 1) Jeg er slet ikke begejstret fra dødens skygge i mit liv – altså at mennesker, jeg holder af, dør… snart…, og at jeg selv mærkes af døden – og jeg tænker, at mange andre har det sådan også… og har brug for noget det sted. 2) Jeg synes, at dødens skygge i et menneskes liv i den grad må vække ønsket om noget mere… om Gud – og det vil…

  • At være elsket

    Græd! Og se så håbet!

    Ja, hvad gør man, når døden rammer… hvad enten det er dødens indgreb i livet, en død relation, sygdom som sætter dødens spor i livet – eller det er ophør af liv: Død? Man græder. Og man græder med dem, der græder. For døden er en fjende. Og det er uendelig trist at miste. Og ja, når den afsluttende død føles som en lettelse, så er det jo fordi, det, der var, allerede er dødt for længe siden… “Græd med de grædende” (Rom 12,15). Men bliv der ikke… for vi har håb! “Vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal…

  • At være sammen med ham

    Når døden æder en bid…

    Døden kan æde en bid af én… Det kan ske, når du er ung… Men det kommer under alle omstændigheder, når du bliver ældre… “Den dag du spiser af det, skal du dø!” (1 Mos 2,17). Og siden har døden ædt sig igennem menneskeliv efter menneskeliv. Begejstret sagde jeg som teenager til min far, at jeg måske aldrig kom til at dø… for evigheden og Jesu genkomst var så nær… Men han svarede, at døden ellers var det, som jeg kunne være helt sikker på, at jeg ville opleve… Jeg lyttede vantro… vidste vel ikke helt, hvad han mente… Altså, for hvis nu Jesus kom snart… Men livet har lært…

  • At være sammen med ham

    Mærker du fjendskabet med døden?

    Jeg var 18 år, da jeg virkelig mærkede døden første gang. Det var min farfar der døde. Vi boede i samme by, så jeg havde haft regelmæssig kontakt med ham. Han var indlagt, da det skete. Noget med hjertet. Noget vi troede, han ville komme sig fra. Men det gjorde han ikke. Jeg stod der på hospitalsstuen. Han var stadig varm. Min far græd. Der gik vel ca. 1 uge til begravelsen. For mig var det en uge i sorg. Jeg tænkte på, hvorfor der ikke hang sorte sørgeslør fra alle hustagene. Et billedligt, konkret udtryk for smerten over at miste. Døden føltes på ingen måde “rigtig”. Fjendskabet var tydeligt…

  • At være sammen med ham

    Få det til at lykkes – med ham!

    Ja, ind imellem kan man virkelig vurdere: Hvad skal der til her, for at få det her til at lykkes? Og pyha – det kan være enormt op ad bakke… Vi kan være ideforladte… Trætte eller slidte… På randen af at opgive… Eller tændt af kampgejst – dette skal bare lykkes! Uanset hvad – læg det frem for Herren! Jeg var selv midt i en krævende arbejdsopgave, og ind imellem kunne vi sammen blive grebet af usikkerheden forbundet med at få sat alle mulige stik imellem utallige parter på en god måde… Nu var det morgen… Jeg lagde det frem for Herren… Læste et par ord i min Bibel: “Hvis…

  • At være elsket

    Mine slidte, smertefulde, trætte hænder – i hans

    Jeg blev så optaget af hans hænder… Jesus, sig mig noget om dine hænder! bad jeg… “Frygt ikke, for jeg er med dig,fortvivl ikke, for jeg er din Gud.Jeg styrker dig og hjælper dig,min sejrrige hånd holder dig fast.”(Es 41,10) Ja, Jesus… når jeg frygter, at mine hænder bliver slidte og trætte, at de ikke kan… så er du her! Og jeg behøver ikke frygte… Når jeg fortvivles over mine hænders begrænsning og smerte… så er du stadig min Gud! Og jeg behøver ikke at fortvivle… Uanset hvad min hænder kan – og ikke kan – så styrker du mig! Du hjælper mig! Og den store forskel er jo det,…

  • At være elsket

    Mishandlede hænder – fordi han elskede

    Jeg knælede ned ved min røde sofa. Jeg lagde mine åbne hænder frem for Herren. Herre, her er mine hænder… Brug dem, som de er… Fyld dem med dine velsignelser… Giv dem altid godt at give videre til andre. Lad mine hænder gøre godt, være til velsignelse. Tag dem, de er dine. Pludselig så jeg Herrens hænder for mig. Jesu hænder. Jesus kom til denne verden og lod sine hænder maltraktere, mishandle – de blev gennemboret der på korset. Af kærlighed. Fordi Jesus elskede mig. Hans hænder gik igennem smerte… på vej til en grufuld død… “Men han blev gennemboret for vore overtrædelser” (Es 53,5). Åh, min Jesus… hvad er…

  • At være elsket

    Fra at være fyldt af følelser…

    Gud, jeg kommer frem for dig i mit hjertes længsel… og med mit hjertes smerte… Mine følelser er urolige… Jeg længes efter dig! Åbenbar dig for mig… Åbenbar dine tanker… Din plan og vej for mig… Hvad skal jeg gøre, far? Far… Far! Min kærlige, himmelske far… med åbne arme – ja, du tager mig lige ind i din favn… Far… hvad vil du sige til mig lige nu…? Og der, ved min røde sofa, knælende, ja, sammen med Gud, så fylder han atter mit hjerte. Mit hjerte og liv bobler over af erfaringer med Guds nærvær – mit sind jubler over hans bønnesvar igen og igen – hans konkrete…

  • At være elsket

    Almægtighed ind i vores svaghed

    Tænk, at stå overfor en Gud, som siger: “Jeg er Gud den Almægtige” (1 Mos 17,1). Smag på ordet… almægtig… Den almægtige kan alt… der er ikke noget, en almægtig ikke kan. Gud, præsenterer sig for Abraham – og for os – som den Almægtige. Ham, som har magt og styrke – i modsætning til os. Ham, som kan gøre noget der – hvor alt håb er ude for os i vores afmagt. Ham, som er gavmild og velsigner uden grænser – ind i vores fattigdom og nød, tomhed og desperation. Gud den Almægtige! Han viste sig for Abraham. Igen. Der var gået 24 år siden det første løfte til…