• At blive brugt af ham

    At elske i virkeligheden

    Var han egentlig meget god, eller var det gået helt galt for ham? “Han ville retfærdiggøre sig selv” (Luk 10,29). Faktisk syntes han selv, at han havde gjort det godt. Lige ud af bogen vidste han, at “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv” (vers 27). Og det lyder jo ret godt. Ord. Og han kunne endda finde ud af at bruge ordene spidsfindigt: “Hvem er så min næste?” (vers 29). Jesus havde egentligt gjort det hele så enkelt – han havde bare sagt “Gør det, så…

  • At blive brugt af ham

    Helbredt til tjeneste

    Jesus helbredte Simons svigermor. “Og hun stod straks op og sørgede for dem” (Luk 4,39). Ja, hun var helt frisk, og hun havde lyst til at gøre noget for Jesus. Ja, der var noget, der var behov for, og hun havde det, der skulle til, for at gøre det. Og jeg tænker på, at jeg kan tage historien ind i mit liv. Uanset, hvad Jesus gør for mig – så er det en naturlig reaktion, at jeg får lyst til at tjene ham. Når jeg er fyldt af ham og hans gerning i mit liv, så kan jeg slet ikke lade være med at gøre noget – at dele det…

  • At være sammen med ham

    Ført af Ånden…

    Jeg ønsker 100 %, at Gud leder mit liv. Og jeg bliver glad, hver gang jeg erfarer noget, hvor jeg tænker: Åh, det var Gud, som ledte mig der. Og så sker der nogle gange ting, hvor man tænker… øh, kan det passe, at Gud leder mig igennem det? Og ja, det kan det… selvom det kan undre mig… Og altså… så læser jeg om Jesus: “Jesus vendte tilbage fra Jorden fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen” (Luk 4,1-2). Ja, Jesus var lige blevet døbt – og Guds Ånd var kommet over ham. En fantastisk stund.…

  • At være sammen med ham

    Ånden og dæmonen

    En større kamp. På den helt store scene. Det var det, Jesus kom ned til. Da Jesus blev døbt, kom Ånden ned over ham i form af en due. Og “Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden” og så førte Ånden ham ud i ørkenen (Luk 4,1). Ledt af Gud – og alligevel møder Djævelen ham der med sine fristelser. Men Jesus sætter Djævelen på plads. Jesus sætter også Djævelen på plads, da han senere i Kapernaum sender en dæmon ud af en mand (vers 33-35). Ja, Jesus kom og levede hele tiden med Gud. Han siger dette i sin prædiken i Nazaret: “Herrens ånd er over mig”, og…

  • At modtage

    Det er Gud! Er ikke i tvivl

    Tænk en gang… scene efter scene… Har du hørt… Zakarias var i templet, og vi ventede bare uendelig længe på, at han skulle komme ud. Da han kom ud, var han stum… men vi forstod, at han havde haft et syn… (Luk 1,21-22). Nej, har du hørt, Elisabeth, hun er gravid! Og hun er så gammel, og hende og Zakarias kunne ikke få børn. Men nu er hun gravid! (Luk 1,25.36-37). Tænk en gang, jeg var der, da Zakarias og Elisabeth’s baby skulle have navn. Og Zakarias var jo blevet stum, ved du. Så det var Elisabeth, som sagde, at barnet skulle hedde Johannes. Men – selvfølgelig tænkte folk, at…

  • At blive brugt af ham

    Det begyndte overnaturligt

    Jeg læser Lukasevangeliet – igen. Begyndelsen på Jesu liv er fuld af Helligåndens aktivitet – det er så tydeligt, at nu er det Gud, som gør noget. Det er overnaturligt – og jeg røres af Guds arbejde igennem Helligåndens gerninger! Johannes’ far, Zakarias bad i templet, og han fik at vide, at Johannes’ liv ville være fyldt med Helligånden allerede fra moders liv. (Luk 1,15) Maria fik at vide, at Helligånden ville komme over hende og hun ville blive gravid. (Vers 35). Da de to kommende mødre, Elisabeth og Maria, mødte hinanden, sprang barnet inde i Elisabeth, da Elisabeth hørte Marias hilsen og Elisabeth blev fyldt med Helligånden. (Vers 41).…

  • At modtage

    Ja, Ånden er i mit liv

    Ja, det er nemlig helt enkelt. Lige så enkelt som historien om Jesus fortæller os det: Jesus kom “fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ‘Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?’ Men Jesus svarede ham: ‘Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.’ Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig” (Matt 3,13-16). Jesus overgav sig til Gud.…

  • At modtage

    Gud ved, hvad jeg trænger

    Jeg har lyst til at sige: Dilemmaet er løst… For… jeg kan ryge ind i dilemmaet: Når nu Gud fortæller mig, at det gør en forskel, når jeg beder – skal jeg så på en eller anden måde bede “rigtigt” eller “nok”… Sådan – “fortjene” det lidt. Og nej – det er slet ikke det, som det handler om. Jeg skal aldrig fortjene noget – alt er en gave fra Gud – og selve bønnen er en gave fra ham. Helt grundlæggende, så siger Jesus til os: “Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må…

  • At være sammen med ham

    Sammen, uden nogen ser os

    Ja, Gud, det er stille morgen, og her er jeg alene… sammen med dig. Du har sagt det… “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt 6,6). Ja, du har sagt, at her – hvor ingen ser mig – så ser du mig. Du ser, at jeg længes efter dig. Du ser, at jeg beder til dig. Jeg ser ikke dig… sådan, rigtigt… Men jeg mærker, at du fylder mit hjerte med fred… Tak fordi det er så enkelt, lige til……

  • At modtage

    Døden behøver ikke være det sidste

    Den ene talte med hinanden. Om døden. At vi bare har et liv her – og så kommer døden – derfor handler det om at få mest muligt ud af det, mens vi er her. De sluttede fred. Med døden. Ikke mere liv. Hallo! Mærk indeni dig… Døden er ikke en, man slutter fred med… Døden gør ondt… Døden får følelser og tanker frem i dig, som er så smertefulde, at du næsten ikke kan rumme det… Selv mens du lever, kan døden martre dig med sin skygge… Du kan ikke overdøve dødens fjendskab… Du er ikke skabt til at dø! Mærk i stedet dette scenarie: En evighed af liv…