Min far døde af hjerteinfarkt – og vi mærkede, at Gud var hos os. Min mor overlevede et hjerteinfarkt – hjertet gik i stå, men de kunne støde hende, og hun lever stadig. Ja, vi mærkede, at Gud var hos os. To ens historier… og alligevel så uendelig forskellige. Men det, der er ens, står så stærkt for mig: Vi mærkede, at Gud var hos os. Og jeg mærker forståelsen af hans forskellige veje i min krop. Af erfaring ved jeg, at Gud er nær – både når sorgen rammer, og når lykken er hos os. Og jeg ved, at selvom livet gør ondt, så betyder det ikke, at Gud…

Jeg har lige brugt tid på at læse om de troende i Hebræerbrevet kapitel 11. Kontrasterne lyser i øjnene: Abel troede Gud – og han døde (vers 4), herefter fortælles om Enok, som blev taget til himlen uden at skulle møde døden (vers 5). Noa skulle blive, hvor han var og forkynde om Gud, samtidig med at han byggede en ark (vers 7), og Abraham blev kaldet til at bryde op og forlade sin familie og sit sted (vers 8). Troen leder os ikke den samme vej. For nogle betød troen, at de “besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev…

De troede. De håbede. De havde tillid. Ja, de troede på Guds løfter. De håbede på Guds løfters opfyldelse. Og de havde tillid til, at Gud ville opfylde sine løfter. Men der står om dem, at de “opnåede dog ikke at se løftet opfyldt” (Hebr 11,39). Og det selvom de levede efter disse ord: “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (vers 1)… de så det aldrig… Vi møder en tro hos disse mennesker, som rækker ud over alt… Det er ikke blot en tro, som der fortælles om i fantastiske beretninger med bønnesvar efter bønnesvar… der er også den tro, som…

Det er dejligt at være en succes… at se godt ud, lykkes på sit job, have en mønsterfamilie, bo lækkert… Og hvis så ulykke rammer – så er det stærkeste man kan gøre, hvis man kan være en helt eller en heltinde! Ovenpå, beundret for sit overskud… Jeg må bare sige det rent ud – jeg er ikke en heltinde… Perfekt er jeg endnu mindre… Og i mit samvær med Gud har jeg brug for, at vi sammen erkender det rædselsfulde, og at jeg ikke magter det… Jeg elsker at fokusere på, at Gud kan og at fortælle ham, at jeg ved, at alt er i hans hænder! Ja, min…

I går delte vi noget om det banale i Guds vilje – banalt, fordi det bare ligger lige for. Vi behøver ikke gå til verdens ende for at være i hans vilje. Det er ikke noget, vi behøver at søge efter i årevis – for hans vilje ligger lige foran os – enkelt: Gøre ret og godt, elske, søge ham. Det kræver ikke andet, end at vi gør det… Men det er altså fantastisk! Jeg har lyst til at tage disse vers frem: “Så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende…