-
Som et barn
Paulus. Hardcore discipel. Fra brændende nidkær forfølger til passioneret overgivet tjener for Herren. Han havde prøvet det meste… “Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod…” (Fil 4,12), men også forfølgelse, tortur og fængsel havde han prøvet… Paulus – grebet af Kristus! “Jeg selv er grebet af kristus Jesus” (Fil 3,12). Han kan synes så stærk… stærk i sin selvstændighed, uafhængig af menneskelig støtte… … men han beskriver Timotheus så rørende: “I ved, hvordan Timotheus har stået sin prøve; som et barn, der hjælper sin far, har han sammen med mig tjent evangeliet” (Fil 2,22). Og han skriver til ham: “mit barn Timotheus,” “Og…
-
Fælles om nåden
Hvorfor er det dejligt at være sammen i et kristent fællesskab? Måske det at vi er fælles om nåden? Paulus glæder sig sammen med filipperne over, at “I er jo alle fælles med mig om nåden” (Fil 1,7). Guds nåde… det er det, vi får… vi fortjener ikke… det er ikke fordi vi skal være gode nok… det er fordi, vi er elskede… højtelskede… elskede af ham… vi har mødt noget, der er så stærkt, at vi har lagt vores eget væk… vi elsker ham… vi er fyldt af hans kærlighed… Tænk – fælles om nåden – sammen, hvor vi sammen lever med alle disse ting i os! Ingen kæmper…
Du vil muligvis også synes om
Modsat af hvad jeg ville gøre…
Tilsyneladende umuligt
Livets mange sceneskift – du er skabt til tryghed
-
Guds planer
Bibelen er en bog fyldt med Guds planer! Historien om det, Gud gør. Ja, jeg ved godt, at du også læser alle mulige mærkelige ting, som mennesker fandt på… Men det er ikke de planer, som foldes ud… Men når mennesker tager imod Guds planer, så sker der noget… “Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer 29,11). Guds planer. I grunden bryder Guds planer ofte ind i menneskers planer… Noa havde ikke planlagt, at han skulle bygge en ark… Abraham havde ikke planlagt, at han skulle forlade sit hjemland… Moses…
-
Fra trods til omvendelse
Der stod hun. Eva. Døren til Edens have var lukket. Keruberne stod med lynende flammesværd ved indgangen. Der var ingen vej tilbage. Gud havde sendt dem ud. Hvad forstod Eva i grunden? Hvad tænkte hun? Hun levede stadig – døden var ikke kommet, da hun havde spist frugten fra træet. Men livet var blevet anderledes. Havde slangen måske lidt ret om Gud? Savnede hun mon lykken, hun var i, før hun havde mødt slangen? Eva fik sin første søn, Kain. I vores oversættelse står der, at Eva sagde: “Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp” (1 Mos 4,1), men måske er en mere rigtig oversættelse: “Jeg har skabt en…
-
Frihed og nåde
Gud elsker. Gud elsker hvert eneste menneske. Gud giver hvert eneste menneske plads til at vokse, frihed til at vælge – og frihed til at tjene ham. Frihed til at elske. Og frihed til ikke at elske. Det er faktisk smerteligt at være i… På en måde hader vi næsten menneskers frihed, når de bruger den til at begrænse andres frihed… Og Gud sætter også grænser… men vi forstår dem ikke altid: Hvorfor fik onde Kain lov til at dræbe sin bror Abel? Abel, som tjente Gud? Gud, hvorfor stoppede du ham ikke? Jeg hører ikke Guds svar tydeligt… Men jeg ser, at synden er mega alvorlig! Synd, som vokser…
-
Det går ikke over
Slemme ting bliver mindre slemme at være i, hvis vi kan se en ende på det. Men hvad med det, der ikke går over? Eksisterer det? Og hvis det gør – hvordan holder vi det ud? Jeg har mødt mennesker, som håbede så meget på Guds bestemte indgriben – at de blev knuste, da det ikke gik, som de havde håbet. Det gik ikke over. Den dag synden kom ind i denne verden, begyndte noget, som aldrig går over… Åh jo: “Hendes afkom skal knuse dit hoved” (1 Mos 3,15) og en dag kommer den verden, hvor “Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være…
Du vil muligvis også synes om
Det er det usynlige, der varer evigt
Vintræet… og en gren
Giv mig et bjerg
-
Håb i kampen
Jeg ved ikke, om Kain kæmpede for at gøre ret. Det ser egentlig mest af alt ud til, at han kæmper for sig selv. At han vil sig selv – og ikke noget andet Kain bringer en offergave, som Gud ikke tager imod. “Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved” (1 Mos 4,6). Han skumler. Gud henvender sig til Kain med nogle spørgsmål: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.” (vers 7).…
-
Lys og mørke
Det hele begyndte med kaos: “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet” (1 Mos 1,2). Men Gud var også der: “og Guds ånd svævede over vandene.” Og Gud gjorde noget med kaos. Gud skabte – og satte orden på tingene. Det første skridt væk fra kaos er, at Gud skaber lys: “Der skal være lys!”, og at han skiller lys fra mørke. Mørket bliver organiseret i nat, så mørket – der tidligere hængte sammen med kaos – nu er ufarligt og velkomment, det er et tidsrum til hvile og til at nyde stjernerne. Er dit liv i kaos? Gud er ikke væk – med sin Ånd…
-
En fantastisk Skaber
Jeg bliver igen og igen så fascineret over Gud. Ikke bare det han gør, men måden han gør det på. Når vi åbner Bibelen, så begynder det hele med, at Gud skaber. Det er i sig selv fantastisk. Det er fantastisk, at han skaber ved at tale. Og så er der selve strukturen i skabelseshandlingen. Se her: Det begynder med det tomme, mørke og kaotiske – og slutter med fuldendelsen og hvilen. De første seks skabelsesdage er parallelle to og to – 1&4 handler om lys og himmellegemer, 2&4 om himmel og fugle, hav og havdyr og 3&6 om landet og landdyr. Og tidens betydning er tydelig i beretningen. Gud…
-
Bogen uden Gud?
Esters Bog. Guds bliver ikke nævnt. Og nogle mennesker har spurgt hinanden, om den overhovedet skal være med i Bibelen? Hvorfor er den der? Bogen blev til på en tid, hvor man ellers frit talte om Gud. Så – hvad vil den sige os? Historien i Esters Bog synes ikke uden Gud. Sammenfald af omstændigheder skaber begivenheder, som passer sammen i en større helhed. Fx: Det er lige præcis Ester, som bliver dronning Lige imens Haman er ved at lave galge for at hænge Mordokaj, kan kongen samme nat ikke sove – og han får læst højt af krøniken over mindeværdige begivenheder – og det er lige præcis en beretning…
