Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, før historierne om virkeligheden nåede omkring dengang… Men forestil dig historien om et folk af forarmede, fattige, trætte, modløse, svage slaver – slaver for en stærk og blomstrende verdensmagt – og så kom dagen, hvor verden ændrede sig… Deres Gud blandede sig! Ja, for hvad andet kan det være end Gud? Der kom landsødelæggende plager – som kun ramte egypterne – ikke israelitterne. Ja, plagerne ramte endda deres guder… som intet kunne gøre… Og til sidst døde der en førstefødt i hvert egypter-hjem. Egypterne skreg! De kunne ikke holde mere ud: Skrid! Forestil dig den historie! “Du så vore fædres lidelse i…

Gud – som “er den eneste,” som “skabte himlen – himlenes himmel med hele dens hær, jorden med alt, hvad den rummer, havene med alt, hvad de rummer. Du giver dem alle livet, og himlens hær tilbeder dig” (Neh 9,6). Hvad gør så Gud? Hvordan kender vi ham? Hvad betydning har det for vores liv, at han er? Gud gør virkelig forskel for mennesker: “Du er Gud Herren,som udvalgte Abramog førte ham ud fra Ur i Kaldæa,du gav ham navnet Abraham.Du fandt hans hjerte trofast mod dig,du sluttede pagten med hamom at give ham kana’anæernes land,hittitternes, amoritternesog girgashitternes land,om at give det til hans efterkommere;og du holdt dit løfte,for du…

Gud er bare den mest vidunderlige Gud! “Du giver dem alle livet” (Neh 9,6) – alt, hvad jeg har og er – kommer fra ham! Og han giver mig liv i livet! Et godt liv. Evnen til at mærke. Visionerne til at udvikle. Rammerne til at udfolde. Kærligheden til at elske. Udholdenheden til at modnes. Min kæreste Gud – jeg takker dig inderligt! Tak for livet! “og himlens hær tilbeder dig” (vers 6) – frivilligt! For Gud tvinger ingen. De elsker ham tilbage. De ser alt det, Gud giver og gør – for dem. De mærker hans kærlighed. Hans vidunderlige karakter kender de. Det kalder på det dybeste og største…

Åh, min Gud, hvor er foråret vidunderligt! Jeg elsker lyset, som er så lyst igen. Alt ser så indbydende ud. Jeg elsker solen, som varmer. Det er som om, jeg bliver favnet derude. Kender du det? Fornemmelsen af forår og lys! Og jeg tænker på, hvordan lyset er det, som virkelig gør forskel! Det er virkelig lyset, der får skønheden i det, vi ser frem. Det er lyset, som gør forskellen i et godt foto. Og solen er den energikilde, som giver hele vores jord energi. Uden den ville vi dø af kulde, ja, alt vil blive livløst, dødt. Mørkt. Historien om Jesus fortælles virkelig igennem lyset og solen –…

Tak Gud. Du er den, som altid bygger op. Du, som har tøjler i det vilde og sætter grænser for det onde. Du, som bygger mure for at beskytte – og aldrig for at adskille… Du, som giver os glæde og styrke – og styrke i glæden! Du, som tilgiver os og rejser os op igen. Du, som åbenbarer og forklarer – så vi kan forstå. Du, som tager mig ind i din familie. Du, som sår frø, der vokser op og bliver smukke og til føde. Du, som sår ordet i mit hjerte, så det bliver til tro og styrke i mit liv. Du, som tager mig ud af…

Der er noget meget væmmeligt over den overskift. For død er væmmelig. Den skulle aldrig have været. “Som den sidste fjende tilintetgøres døden” og en dag “skal døden ikke være mere” (1 Kor 15,26; Åb 21,4). Men i denne verden – i denne syndens og dødens verden – så er det nødvendigt at noget dør, for at noget nyt kan få plads… Og det kommer helt ind til kernen i mit liv: Vil jeg selv – eller vil jeg give Gud plads? Og det er ikke noget nemt valg… Forkert – jo – det er i grunden nemt: For jeg vil selv. Derfor er skridtet til at give Gud plads…