-
I den sagte susen
“Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sigt ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: ‘Hvad vil du her, Elias?’ “ (1 Kong 19,12-13). Hvad vil du det sted i dit liv, hvor du vil klare det selv, Elias? Hvordan vil du klare din frygt, når du tager den med dig i din flugt? Er du klar til at møde mig i stilheden, Elias? Elias, hvis ikke jeg havde givet dig styrke til at komme her til – så havde du ikke klaret turen, og du havde ikke fundet vejen. Det var mig, som ledte…
Du vil muligvis også synes om
Gud kommer helt sikkert!
Bogen om ham og dig – så du kan kende ham
Letheden under hans velsignelse
-
Bøn og kamp
Overgivelse og vores egen kamp – det er ikke modsætninger – men to sider af samme sag. Som fx på Nehemias’ tid, hvor de var i kamp for at bygge Jerusalems mure op, fordi de mødte en masse modstand fra lokale folkeslag. Der står: “Men vi bad til vor Gud og satte vagtposter imod dem til værn for byen dag og nat” (Neh 4,3). Bøn og vagtposter. Og senere i samme kapitel: “Da Gud således havde kuldkastet deres plan, vendte vi alle tilbage til muren, hver til sit arbejde. Fra da af var den ene halvdel af mine folk beskæftiget med arbejdet, mens den anden halvdel stod væbnet med lanser,…
Du vil muligvis også synes om
Den stærkeste
Troen åbner døren for, at det umulige sker
Lad os finde ud af mere om ham, Gud
-
Side om side
Når man så læser Nehemias’ Bog kapitel 3, så begynder det med en hel masse navne. Det er alle dem, som arbejdede på genopbygningen af muren omkring Jerusalem. “Ved siden af byggede mænd fra Jeriko og ved siden af dem Zakkur, Imris søn. Fiskeporten byggede Sena’as efterkommere… osv.” (Neh 3,2). Nu, hvor jeg næsten sad med dronning Margrethes ord om vores fælles ansvar i forhold til corona i mit hoved endnu – så foldede betydningen af Bibelens beretning sig ud helt ind i min nutid. Alle individer var vigtige den gang – hvert eneste navn vidner om det. De måtte arbejde side om side for at byggeriet skulle lykkes. Den…
-
Anderledes
Dagene er anderledes. Aktiviteterne er anderledes. Fællesskaberne er anderledes. Men Gud er den samme – og Gud evner at møde os i alt det, der er anderledes. Det rækker helt der ud, hvor det for os synes umuligt… “Herren vil altid lede dig,selv i øde egne vil han mætte dig.Han vil styrke din krop,så du bliver som en frodig have,som et kildevæld,hvis vand ikke svigter.”(Es 58,11) Ja, for hvem tænker, at man vil blive mættet, hvor det er øde? Hvem tænker, at man bliver næret der, hvor der ingenting er? Hvordan kommer et kildevæld frem, hvis alt er tørt? Gud! Han gør det. Vær ikke bange for det, der er…
-
Velsignelse – altid
Så er det sagt – corona er træls – og et corona-nedlukket samfund kunne vi godt have underværet! Og jeg mærker uroen for alt det alvorlige, som det gør ved mange i vores samfund – og for samfundet som sådan. Men – når det så er sagt – så er hver eneste dag en velsignelse! Selv nu. Det er på en måde så nemt for mig at sige… når min corona-krise bare handler om, at jeg får lov at træde lidt ud af rotteræset, sige farvel til en masse sociale aktiviteter, misse en række planlagte begivenheder – men i øvrigt være hjemme, hvor der er fyldt med hygge og alle…
-
Ja, taknemmelig
Mandag morgen. Jeg skal ikke på arbejde. Jeg skal heller ikke til gymnastik i aften. Jeg skal være hjemme. Arbejde hjemmefra. Jeg ville hellere have været på arbejde. Og jeg elsker min gymnastik. Jeg kan tænke på ugens andre aflyste aktiviteter… Og jeg tænker på alle dem derude i landet, som er langt mere pressede end jeg – pressede af, at de måske bliver syge, pressede af, at økonomien skriger, når verden går i stå… Jeg ville ønske, at Danmark ikke var under corona-pres. Alligevel er det taknemmelighed, som fylder mig. Taknemmelighed over, at jeg har det lunt og godt, jeg har drikkevand lige ud af hanen, køleskab, fryser og…
-
Regnbuen igen
Det var torsdag morgen. Onsdag aften havde vi fået nyhederne om Danmarks nedlukning på grund af corona. Så jeg skulle til at arbejde hjemmefra. Denne torsdag morgen ville jeg tage på arbejde for at lukke ned. Hente nogle få ting. Fjerne den friske frugt fra kontoret. Mine morgenaktiviteter begyndte, som de plejede. Jeg havde min andagtsstund. Skrev lidt til hjemmesiden. Guds løfter optog mig. Jeg ville gerne dele tanken om, at Gud har styr på alt! Vi har brug for det – ind i verden, hvor ting er vilde. Ind i verden med corona. Det blev historien om regnbuen. Stykket for i fredags. Jeg cyklede til stationen. Tog morgenens eneste…
-
Stilhed
Weekend. Stilhed. Vi stopper op fra hverdagen. Endnu mere denne weekend. Undtagelsestilstand. Hele Danmark er gået i stå. Hverdagene er ikke mere. Vi mærker ordet corona. Gader, butikker, cafeer og arbejdspladser er tomme og øde… En gang var jorden tom og øde… “og Guds ånd svævede over vandene” (1 Mos 1,2). Der var stilhed. Ingen fugle sang. Ingen hunde gøede. Ingen mennesker snakkede. For ingen af dem var. Endnu. Men Gud skabte – også alle de forunderlige lyde. Og latteren. Latteren som lever så godt i fællesskaber. Fællesskaber som vi nogle gange kan glemme… i hverdagenes travlhed… Eller vi pludselig kan savne. Corona. Og så skabte Gud en særlig stilhed.…
-
Regnbuen
De var usikre på fremtiden. De var godt nok overlevere. Bevaret af Gud selv. I hans ark. Nu var vandet sunket. De var kommet ud af arken. Otte voksne mennesker på en hærget og ensom planet. Hvad nu? Gud sagde: “Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre” (1 Mos 8,22). Og “Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: ‘Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden.” (1 Mos 9,1). De skulle leve. Gud havde styr på alt det rundt omkring dem. Gud ville passe på dem. Han ville livet for dem. Gnavede uroen stadig? Var de…
Du vil muligvis også synes om
Få det til at lykkes – med ham!
Plads til det hele
Er jeg død eller hvad?
-
Løgnens kappe
Det kan godt være, at vi søger at dække os bag løgnen, fordi det synes tryggest og nemmest… Men på et tidspunkt vil det gøre ondt… For det er jo ikke en ægte fred, der er i løgnen… Det er dilemmafyldt – vi forsøger at agere på én måde – men vores krop fortæller os, at virkeligheden er en anden… Vi forestiller en ting på overfladen, men indenunder er tingene anderledes… Men den nøgne sandhed kan synes så svær. Pludselig opdagede Eva og Adam, at de var nøgne. Og de dækkede sig. Med løgne… Men uden at vide det, sagde Adam alligevel sandheden: “Jeg hørte dig i haven og blev…
