• At modtage

    Guds arbejde…

    Gud arbejdede i Moses i alle de år, han var i ørkenen. Det var ikke spildtid. Det var et forunderligt arbejdsrum, som Moses og Gud var i sammen. I ørkenen havde Moses tid til at lære Gud at kende. I ensomheden og stilheden blev Guds stemme tydeligere for ham. Dag for dag kunne han hele fra sine sår. Gud var hans ven og hans lærer. Fyrre år var Moses i ørkenen. Den tid var lige så vigtig i Moses’ liv som de fyrre år i Egypten eller de efterfølgende fyrre år som leder for folket i udgangen og i ørkenvandringen. … men vi oplever det ikke altid sådan… Vi oplever…

  • At blive brugt af ham

    Hvordan finde Guds vilje?

    Er du optaget af at finde ud af, hvad der er Guds vilje for dit liv? Er tanken om Guds vilje sløret af, at du ikke synes, at du er god nok – måske skriger dine egne fejl dig tilmed i øjnene… Moses er netop flygtet fra Egypten. Han havde af et ærligt hjerte forsøgt at tjene Gud – på vejen til at udfri Guds folk fra slaveriet – og nu så alle muligheder for, at Moses skulle bidrage til denne operation, slukket ud. Hans eget folk havde forrådt ham… og han havde mistet sin plads og indflydelse hos Farao… Hvad nu? “Præsten i Midjan havde syv døtre, og de kom…

  • At blive brugt af ham

    Fremmed

    Men Moses var fremmed. Selvom han voksede op som prinsessens søn – så vidste han i sit hjerte, at han hørte til israelitterne, Guds folk. Og han mærkede kaldet til at hjælpe dem – til at få dem ud af det grufulde slaveri… “I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han ville langt hellere lidt ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse, og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte…” (Hebr 11,24-26). Men Moses var også fremmed for Guds måde og timing. Så da han en dag selv tog…

  • At modtage

    Beskyttet af fjenden…

    Tænk på dine vildeste drømme. Og tænk så på, hvis Gud opfylder det gennem nogen, som er dig imod. Det er vildt! Jokebed, Moses’ mor, drømte som alle andre kvinder om, at hun kunne se sit eget barn vokse op og være den, der opdragede ham. Det er jo egentlig ikke en særlig vild drøm… Men desværre var hun i en barbarisk nation som slave – og disse egyptere dræbte nu alle de israelitiske drengebørn, fordi de var bange for, at israelitterne blev for mange og for stærke. Det vilde i Jokebeds liv var herefter, at Faraos datter, prinsessen, besluttede sig for at adoptere hendes lille dreng – efter at…

  • At modtage

    Barnegråd og kvinde

    OK, lad os tænke os, at du er i en umulig situation set fra dit perspektiv. Du har ingen handlemuligheder. Alle handlemuligheder ligger hos andre. Og de andre vil ikke dig noget godt. Hvad så? Bibelen fortæller os en historie, hvor Gud – igen – overrasker med sin måde at løse tingene på. Noget, du slet ikke ville have ventet. Det er historien og Moses – som blev født for at dø. Dødsdømt fra start – og hans forældre var totalt magtesløse. Dog lykkedes det dem i første omgang at undgå, at fjenderne kastede deres lille baby i vandet… men i stedet lagde de nu selv deres lille baby i…

  • At modtage

    Jeg er skyldig

    Hvis du ikke er skyldig, kan du heller ikke blive tilgivet og få fred. Nogle gange kan det næsten synes farligt at erkende sin skyld. Det kan være i de små ting – noget der blev glemt, eller noget der gik i stykker. Og endnu farligere kan det synes i de større ting – fx, om det er min skyld, at min barn slider med så mange ting… Er det virkelig min skyld? Det kan jeg ikke bære? Nej, for skyld er ikke til at bære. Hør bare David, som taler med udgangspunkt i det forkerte, han har gjort: “Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring.…

  • At være elsket

    Skrig til Gud

    Små menneskebørn skriger for at få deres forældres opmærksomhed. Uden overvejelse, uden hensyn. De mærker blot deres behov – og så skriger de. Jesus sagde, at vi skulle blive som børn. Og han lærte os, at vi kan kalde Gud for vores far. Kommer vi virkelig til Gud som børn? Som et lille hjælpeløst menneskebarn, der ikke kan andet end at få hjælp… Eller kommer vi til Gud som “voksne”, der har løsningerne – så gode, at vi også i vores bønner kan foreslå Gud, hvad han skal gøre? Kører vi måske i grunden fast nogle gange, fordi vi bruger en “voksen”-tilgang i stedet for bare at skrige vores nød…

  • At være elsket

    Om natten

    Det er om natten, at det sker. Mørket favner en om natten. Mørket man ikke kan gennemskue. Problemerne vokser sig store. Hvileløshedens uklarhed tager til. Panikken truer. Man ser ingen vej i mørket. Gud kender de hvileløse nætter. “For Herren glæder sig over sit folk” (Sl 149,4) Også når du er hvileløs og problemerne tårner sig op. Når du føler dig utilstrækkelig, og også når du høster konsekvenserne af egne dumme handlinger… “og smykker de ydmyge med frelse.” (vers 4) Gud tager fat i dig! Han giver dig det, du ikke har selv. Kom til ham i din sande ydmyghed: Gud – jeg kan ikke selv. Hjælp mig! Og Gud…

  • At modtage

    Stormvejr

    Det stormede. Det føles så vildt og ukontrolleret. Farligt. Uendeligt imens det står på. Mørkt. Knuden i maven er stram. Tørhed i struben. En uendelig træthed. Tårer der presser sig på uden at ville græde. Og så står der: “Du stormvejr, der udfører hans befaling!” (Sl 148,8). Gud, vil du noget med det her? Har du gang i noget som fører til det bedre? Har du en vej, som jeg ikke ser? Ja, det har Gud! “Lovpris Herren på jorden, alle I havdyr og store dyb, ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, der udfører hans befaling.” (vers 7-8) Lovpris Gud, også når det ser allermest mørkt ud! Gud…

  • At være sammen med ham

    Gud fører dig ud

    Svære ting er en del af livet. Men jeg vænner mig aldrig helt til det… Selvom jeg har prøvet at komme forbi det før, så føles det igen uoverskueligt og smertende, når det sker… Gud kommer med stærke løfter ind i vores nød i Salme 107. Fire gange står der næsten det samme: “Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler.” (Her vers 6, også vers 13, 19 og 28) Og efter dette kernevers, fortæller han hvordan: “Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo.” (vers 7) “Han gav den tørstige at drikke…