“Hvordan skulle jeg forbande, når Gud ikke forbander? Hvordan skulle jeg nedkalde vrede, når Herren ikke er vred?” (4 Mos 23,8). Bileam gjorde ellers hvad han kunne for at forbande Israel. For at tjene penge. Men den gik ikke. For Israel var velsignet. Af Gud. Faktisk går velsignet så vidt som dette: “Velsignet de, der velsigner dig, forbandet de, der forbander dig!” (4 Mos 24,9). Når Gud velsigner os – så kan ingen forbande os. “Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.…

Mon ikke dette virker i andre sammenhænge også…? Paulus og Silas sad i fængsel. “Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af” (ApG 16,25-26). Mirakuløst! Fantastisk! Guds direkte indgriben! Tag det med dig… At hvis du fokuserer på Gud, takker ham for, at du er i hans hænder, stoler på hans timing og indgriben – så er du faktisk fri – allerede inden den fysiske frihed er sket! Så er du fri i sindet! Og hvor ofte er det ikke…

Israelitterne var nærmede sig indtagelsen af det lovede land. Og så var der 2 ½ stamme, som syntes at området lige inden det lovede land passede perfekt til kvægavl, så der ville de gerne slå sig ned. Nu bliver der talt med store ord: “Skal jeres brødre gå i krig, mens I bliver her? Hvorfor vil I fratage israelitterne modet til at gå over floden til det land, herren har givet dem?” (4 Mos 32,6-7). Løsningen bliver, at de 2 ½ stamme lader deres kvæg og familier blive, men mændene kæmper sammen med deres brødre, indtil alle har fået deres arvelod. Her er åndelig visdom. Vi er på vej til…

“Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer” (ApG 14,14) – det giver mening! Altså, hvilken mening ville det i grunden give, at tilbede en, som er død? En, som hverken kan høre eller se eller sanse eller svare. Og at være skaber af alt – det lyder guddommeligt! – jeg mener, der er jo ikke noget større, end at være den, der har skabt. Et menneske kan jo ligesom ikke være mere end den, som har skabt ham! Så det må være skaberen, som skal tilbedes. Hvordan kan de…