At være sammen med ham

Her er et sted

Jesus kom for at gøre jorden til sit sted. For at bo her. For at være tæt på og sammen med mennesker.

“Men der var ikke plads til dem i herberget” (Luk 2,7). Åh. En højgravid kvinde. Et træt ægtepar. Væk hjemmefra. Og de kunne ikke finde et sted at være. Hvor længe mon de ledte?

Men heldigvis bevæger beretningen sig hen, hvor vi kan sige – pyt med herberget – for der var en stald! Og Jesus blev født og lagt i en krybbe. Og for altid har vi elsket beretningen om stjernen over stalden og barnet i krybben der imellem okser og får. Der var et sted til Jesus!

Jesus kom for at finde et sted i menneskehjerter, hvor han kunne bo. Og her er ikke plads til et pyt med det…

Er dit hjerte et sted for Jesus? Om det bare er en stald… så er det forunderligt sammen med Jesus… Så lyser stjernen over dig, og så bliver det det mest fantastiske sted at være – fordi Jesus er der… sammen med dig!

Jesus, her er et sted! Kom ind til mig! Jeg elsker, at du er her. Jeg elsker at opleve, hvad der sker med mit sted – når det bliver dit! Gør mit sted til dit sted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *