To til ét

Umuligt. Hvis man lægger to stykker træ ovenpå hinanden – så bliver de alligevel aldrig til ét.

Så umuligt så det ud at skulle forene Guds folk, Israel og Juda, så de igen blev til et Israel. Og lige så umuligt har det set ud mange gange i historien… i lande og i menigheder, i familier, to ægtefæller, børn og forældre, søskende…

Men Herrens ord kom til Ezekiel. Og Gud beder Ezekiel tage to træstykker, skrive navn på den ene og på den anden… “Læg så det ene sammen med det andet, så du har ét stykke træ i hånden. Når nu dine landsmænd siger til dig: Fortæl os dog, hvad du mener med det, skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg tager Josefs træstykke – det som er i hånden på Efraim og hans forbundsfæller, Israels stammer – og lægger Judas træstykke oven på det. Jeg gør dem til ét træstykke, så jeg har ét stykke i hånden” (Ez 37,17-19).

Wau – et mirakel!

Og jeg tror, at miraklet er sammenhængende med et tidligere vers i kapitlet: “Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren” (vers 14).

Helligånden. Gud gør det med sin ånd i os. Når Gud gør os levende, når Gud fylder os – så kan mennesker blive forenet – som ellers ikke ville være blevet forenet…

Tak! Pris Gud!