At være sammen med ham

Helligånden er her

Jeg trak vejret virkelig intenst. Jeg var ude på mountainbike, og jeg gav den virkelig gas. Jeg kørte med tanken: Jeg vil hele tiden køre så stærkt, som jeg kan. Og min vejrtrækning – den fulgte bare med. Den leverede præcis, hvad min krop bad om. Forundeligt skabt!

Som jeg kørte der og pustede, kom jeg pludselig til at tænke på Ånden. Parallellerne mellem vores livsånde som er nødvendig for vores fysiske liv, og så Helligånden som er nødvendig for vores åndelige liv.

Gad vide om det virker ligesådan med Helligånden? At hvis jeg lever med intense behov – at han så bidrager lige præcis svarende til situationens behov? Naturligt. Ligetil.

Nu har ethvert billede jo sine begrænsninger… men som jeg kørte der, var der alligevel noget mening i det…

For selvfølgelig… hvis alle mulige ting i mit liv fordrer visdom og hjælp fra Helligånden – hvis presset i perioder er stort… selvfølgelig er Gud der! Jeg mener, det er jo ham, som inspirerer i udgangspunktet – og uanset hvad vi involverer os i, i tjeneste for ham i hverdagens liv, så vil han inspirere, lede og guide… Forunderligt skønt!

Aldrig behøver vi at bekymre os om, om Gud vil være med os i vores liv med ham… Det er han!

“For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje” (Fil 2,13).

“Han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd.. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer” (Joh 14,16-17).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *