Sat fri

Jeg læser skabelsesberetningen med nye øjne… for oversættelsen er ny, og det nye sprog giver mig andre tanker…

“På den syvende dag var Gud færdig med sit arbejde. Den dag holdt han fri” (1 Mos 2,2).

Fri. Gud holdt fri. Og Gud gav mig denne dag, for at jeg skulle holde fri. Og være fri. Fri – fordi han har gjort. Fri – fordi han giver. Fri – fordi han elsker mig så højt.

Jeg er skabt til at være fri. Og mennesket begyndte deres liv med en sabbat. De skulle bare være. Være i livet. Være i friheden. Være sammen med Gud.

Og sådan skulle de leve deres hverdage mellem sabbatterne… på og med den frihed, som Gud gav dem!

Der er så meget, som kan binde mig… Dårlige vaner, trangen til at have styr på og kontrollere, frygt og utryghed, tankemylder, en tung samvittighed, følelsen af ikke at være god nok, præstationsræs, træthed, trædemøllens mange forpligtelser hele tiden…

Og Gud giver mig en dag, hvor jeg kan stoppe op – lade alt ligge, for bare at holde fri! Gud var færdigt med sit arbejde… og han vil give mig den velsignelse at opleve det på en lille skala: Når den syvende dag kommer – så er jeg færdig med den uge – uanset om jeg ikke er færdig…

… og også på den store skala: Jeg er fri i ham – uanset at jeg ikke er det i mig selv… Og der sker miraklet: Han gør noget ved mig! Jeg fyldes af fred, af oplevelsen af at være elsket… og alt min egen ufrihed opsluges i at han sætter mig fri!

(Teksten fra Bibelen2020)

Skriv et svar