At modtage

Tips til tro

Gud vil give dig troen… han vil nære troen i dig… han vil være aktiv for at din tro kan vokse…

Det, du kan gøre, er: Hold fast i troen.

Paulus siger det sådan her til kolossenserne: “Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for” (Kol 1,21-23).

Ser du: Gud vil gøre noget i dit liv – føre dig frem som hellig, lydefri og uangribelig for sit ansigt. Det, du skal gøre, er at forblive grundfæstet og fast i troen.

Det kan jo synes svært, hvis man nærmest ikke har nogen tro… Men det skal Gud nok hjælpe dig med. Første trosskridt er bare at blive ved med at holde dig til Gud. Bliv ved med kigge på Gud – fx læse om ham i hans bog, Bibelen, vær nysgerrig på ham og sig det du tænker til ham.

Paulus skriver til kolossenserne, at de skal holde sig til det evangelium, de har hørt. Gør du det samme. Så vil Gud gøre det levende for dig.

Fordi Gud er – så kan troen komme frem og vokse i dig. Det, du ikke tænkte var muligt, kan ske… For mig vil jeg bare sige, at livet sammen med Gud er langt mere, end jeg drømte om…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *